Inspiration
5. april, 2010
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Kogeskolen er gået lidt i stå. Der er mange årsager. Mad er kunst. Kunst kræver inspiration. Jeg har boet 2 ½ år på Amager. Så behøver jeg vist ikke skrive mere.
Men jeg må indrømme, at en tur omkring Google Analytics gav mig en smule blod på tanden igen. Der er faktisk ualmindelig mange, der kommer ind på mit site ved at søge på noget madrelateret.
Fx
Billede af ostemadder
Forskellen på sovs og sauce
Og så en søgning, der i den grad sparkede til motivationen
Hare i kærnemælk
Det kan virke som et stort spring op af ambitionsstigen fra hvor vi slap, citronfromage. Men jeg synes, at vi på flere måder har bygget op til en udfordring som denne.
Vi får se.
Ikke flere hindbærsnitter til mig, tak
2. april, 2010
Har haft et par dages tiltrængt pause fra John. Sommmerhus, Vesterhav, en snert af forår.
Og indkøb i sommerlandets lokale Brugs.
Blev jagtet af gammel - og sandsynligvis senil - mand, der fortalte historier på vestjysk. Forstod intet og forsøgte derfor at undvige på høfligste vis (= smil, nik & løb), men hver gang jeg drejede om et hjørne, stod han der igen. Uncanny.
Til sidst undslipper jeg og finder med bankende hjerte og et panisk: “Vi skal væk herfra” husbonden i vinafdelingen. Opdager først alt for sent, at husbond er blevet Gammel Mands nye bedste ven (Gammel Mand er også Lille Mand og kan let skjule sig bag en palle papvin). Så god en ven, at han i samme øjeblik er ved at modtage invitation til Gammel Mands fødselsdag. Idet jeg modvilligt nærmer mig, tilføjer Gammel Mand (i øvrigt den første sætning jeg forstår): “Ta’ lillemor med”. Han holder en kort pause i den ellers fuldstændigt uforståelige talestrøm, giver mig elevatorblikket og kommer med en rettelse: “Storemor”, hvorefter han bryder sammen i et lårklaskende, tandløst latterbrøl. Faktisk finder han det så morsomt, at han er nødt til at gentage sig selv adskillige gange: “Storemor! Storemor! Storemor!”.
Ha. Ha. Ha.
Nu er jeg tilbage hvor gaderne er lyse om natten og ingen snakker med hinanden i supermarkedet. Begynder at få seriøse betænkeligheder ved nært forestående provinsliv.
Shh. John sover.
16. marts, 2010
Gensynet med Nørrebro har budt på mange herlige og et par enkelte knap så herlige oplevelser. Mød John (John hedder ikke John i virkeligheden, det er bare noget vi leger. Men John er ikke desto mindre en meget virkelig person. Tag ikke fejl af det).
John er den nye underbo. John kan lide musik. Høj musik. John har tilsyneladende ikke noget job. Og det kan slet ikke udelukkes, at John er rigtig glad for øl.
Jeg kan også godt lide musik. Og øl, for den sags skyld. Men jeg vil gerne selv bestemme, hvad jeg skal høre. Og ikke mindst hvornår. Og hvis jeg ikke er i humør til tre timers Rammstein søndag formiddag, så vil jeg egentlig godt have muligheden for at vælge det fra. Men sådan spiller musikken ikke på tredje.
Der er rigtig meget der tyder på, at når John er vågen, så hører han musik. Når der er stille nedenunder, så er det fordi John sover. Scenariet, hvor John er vågen i en stille lejlighed, forekommer - baseret på to ugers feltstudier - ærlig talt ikke realistisk.
Så i løbet af de seneste 14 dage er der sket en interessant udvikling her på fjerde. Vi er begyndt at liste. Vi er meget opmærksomme på, hvornår vi vasker tøj. Eller støvsuger. Der bliver skruet ned for fjernsynet. Og enhver uventet, høj lyd (nys, tabte gafler, den slags) bliver mødt med et strengt blik og et bistert hvisk: “Shh! John sover!”
Det begrænser unægteligt mulighederne for Det Vilde Liv. Universet har i grunden en syg humor.
Så vågnede John. Jeg taster også alt for højt.
Det vilde liv #2
13. marts, 2010
Så blev det lørdag igen. Og nu man sidder her på Nørrebro og lever det vilde liv, så melder spørgsmålene sig jo.
What’s with the fodterapeuter? Hvorfor er der så mange af dem? Og hvorfor skal de være statsautoriserede? Vi har statsautoriserede revisorer. Og fodterapeuter. Hvad handler det om? Er jeg den eneste, der er lidt utryg ved det?
Godt der kun er halvanden måned igen, det her tempo kan ingen jo holde til i længden.
Det vilde liv #1
6. marts, 2010
Nå. Så fik man arbejdet lidt på at stable det vilde liv på benene (siden hvornår har man kunne købe vodka i 7-Eleven efter midnat? Og hvorfor lugter alle de unge pigers parfume af kage?).
Men selvom det i grunden var et ganske hæderligt forsøg, så var det jo sådan set bare en slags opvarmning til den egentlige fest, som starter i aften.
Skål.
Hjemme igen
28. februar, 2010
Nøgle overdraget. God fornøjelse. Nørrebro føles som en god, gammel ven.
Lever allerede det vilde liv.
Piratos til morgenmad.
Pizza til frokost.
Hvidvin og chips til aftensmad.
Måske skulle man også begynde at ryge igen.
Og så ejede man pludselig en hæk
27. februar, 2010
Så. Skrev man sit navn på endnu et stykke papir. Og efter kun tre uger i opslidende uvished er man nu tilsyneladende husejer. 1 stk. gammel bungalow med tvivlsomt tag og brunt badeværelse. Hvordan det kan føles så rigtigt i maven er mig lidt af en gåde. Men det gør det. Altså. Okay. Lidt panik er der. Alt andet ville være unaturligt. Der er jo en kummefryser, for pokker.
Jeg er spændt på, hvornår følelsen af det-er-bare-noget-vi-leger holder op. Heldigvis skal de næste to måneder tilbringes i en 2V’er i 2200. Med skrabet inventar, fræk take-out, gåture på Assistensen, forår. Og øl. En værdig afsked med København, synes jeg.
For ligesom at illustrere alvoren af den situation, jeg har fået placeret mig selv i, er her et nyligt screen shot af sidebaren i min Gmail.
Dagens Amagerobservation #4
15. februar, 2010
Dagene på øen er talte og man må tage det 2300, man kan. Jeg må erkende, at jeg ikke er helt klar over, hvad dagens observation kan bruges til, men jeg har en fornemmelse af, at den på sin egen stilfærdige måde er vigtig.
I dag så jeg en ung mor med barnevogn. Og pibe. Mormor gik ved siden af. Og røg også pibe.
Trine hos lægen #2
8. februar, 2010
Læge: “Hvad arbejder du med?”
Trine: “Jeg er rådgiver …”
Læge (konstaterende, mens han noterer): “I en bank”
2010 er vist året, hvor jeg bør tage min personlige brandingstrategi op til seriøs overvejelse.
Jeg kom til at skrive mit navn på et stykke papir
7. februar, 2010
Nå. Så gik man vist lidt i stå her. Pludselig hed det 2010, og verden bevægede sig alt for hurtigt.
Fx sidder jeg lige nu og kigger på en masse flyttekasser. Om tre uger er det slut med Amager (stille jubel). I skrivende stund har jeg ikke den fjerneste idé om, hvor kasserne skal pakkes ud henne (stille panik).
Men det er sgu også for sjældent, man gør noget uovervejet på denne side af tredive. Set i bakspejlet kunne man dog have valgt at skifte vaskepulvermærke i stedet. Eller at købe et vaffeljern.
Anyway. Jeg har overvejet at blogge lidt mere. Måske sker det helt af sig selv, når jeg forlader øen. 2300 skriveblokering. Vi får se. Har de internet i Ørstedsparken?