Hvem tog en bid af marsvinet?

22. april, 2010

Jeg har været i Jylland og se på dyr.

Jeg var særlig betaget af køers dårligt-vejr-strategi, hvor de i flok står ubevægelige, klinet op af hinanden med måsen i vindretningen. Man skal ikke kigge alt for længe på dem, før man bliver decideret angst, og de første scener fra en cows-are-taking-over-the-world-film begynder at tage form.

Ellers så jeg mest døde dyr.

Nu er jeg ikke biolog, men jeg har en formodning om flere af disse dyr ikke led en naturlig død.

Fuglen er tvivlsom.

Træt fugl

Men jeg er næsten sikker på, at marsvinet ikke døde af alderdom.

Marsvin

Dog undrer jeg på, hvem i de danske farvande, der er i stand til at tage sådan en bid. Og indtil nogen kommer med en beroligende forklaring, vurderer jeg, at badesæsonen for mit vedkommende bliver meget kort i år.

2 kommentarer til " Hvem tog en bid af marsvinet? "

  1. Jan Karlsbjerg:

    Var der store tandmærker på marsvinet? Hvis ikke, så gætter jeg at det var pipfugle?

    25. april, 2010 kl. 06:12

  2. trinetrine:

    I knew it.

    25. april, 2010 kl. 16:32

Sig noget