Provinsbetragtninger
21. august, 2010
- Det er sjældent, man møder andre cyklister over den kriminelle lavalder
- Det føles forkert x 9 at bevæge sig rundt i byen med tømmermænd på en torsdag
- Det føles næsten befriende at iføre sig det to numre for store, slidte Helly Hansen regnsæt, jeg var for forfængelig til at bære i hovedstaden
- Når man ringer til kommunen, lyder de ikke som om man har slået deres hund ihjel med en sløv æggedeler
- I supermarkedet er det decideret aparte at vælge en kurv frem for en vogn
- Man skal tjekke sine sko for snegle, før man hopper i dem
Siden sidst …
13. august, 2010
… har jeg:
- Siddet i cockpittet på en MD-80′er under landing
- Undret mig over hvorfor græs skal vokse så satans hurtigt
- Væltet mig i skramlebiler
- Talt 43 små, djævelske, græske myggestik på min krop
- Opdaget ham her
Nå ja. Og så har jeg anskaffet mig et CVR-nummer.
Provinsliv #1
23. juni, 2010
Det er ikke så meget provinsbloggeri, det er blevet til so far. Måske fordi det virker lidt overvældende, hvor skal man næsten starte …
Så jeg ser ingen anden løsning end at starte der, hvor det meste starter. Og slutter. Hos DSB. Ca. 5 minutter efter vi flyttede ind, besluttede man sig nemlig for at rykke rundt på alle skinnerne i Nordsjælland.
Det gode ved sporarbejdet er, at man får rigtig meget offentlig transport for pengene. Omtrent tre gange så meget. Det betyder, at man møder en masse nye mennesker. Fx delte jeg tidligere i dag kupé med en ældre, alkoholiseret herre, der skiftevis sov og råbte. Midt i en sætning faldt han i søvn for derefter at vågne op og råbe ting som:
Så kan du se hvordan det er at have blod i ansigtet!
…
Du har selv valgt det!
Velkommen til linje H.
Ellers er provinsen egentlig ok. Flere skolevogne og egern end forventet.
Så er vi ligesom i gang.
Bold
1. juni, 2010
Fandt et komplet program over VM-kampene (hvad skal man ellers bruge sommeren på her i provinsen - og nu er grillen også købt).
Kommentarsporet neden for programmet er kort. Men godt.
Jeg skal vist til at følge med på nogle flere fodboldsites.
Pip fra provinsen
12. maj, 2010
Har stort set ikke været ude af huset endnu. For all I know kunne det ligge i Moskva. Rystepudseren virker efterhånden som en naturlig forlængelse af min arm, min bedste ven hedder CascoSpack S, jeg har støv i næsen og maling i håret. Og i går kunne jeg ikke finde min telefon. Da jeg ringede den op, fandt jeg den i posen med murbrokker og gamle rawplugs.
Send mere søvn.
Provinslisten
26. april, 2010
Nu er det ved at være tæt på. Så tæt, at jeg får en klump i halsen, hver gang jeg cykler gennem Assistensen. Knugen i maven når jeg en lun forårssøndag konstaterer, at ternede tæpper, øl og fodbold er rykket ind i Nørrebroparken. Og blanke øjne, når jeg (igen) finder min cykelkurv fuld af affald. Desuden har jeg flere gange taget mig selv i ikke at hade Rasmus Nøhr.
Flere har givet udtryk for bekymring i forbindelse med disse uvante følelsesudbrud. Og det ligner jo heller ikke noget. Nu må jeg sgu hanke op i mig selv og blive voksen. Så jeg tænker, at hvis jeg sætter nogle kræfter ind på at arbejde lidt med tilpasningsprocessen, bliver overgangen måske lettere. Derfor er jeg gået i gang med en to-do liste:
Hvad kræves der for at falde til i provinsen?
Listen er formodentlig langt fra fyldestgørende, og jeg modtager meget gerne input - der er utvivlsomt områder, jeg slet ikke kender til endnu.
- Anskaffe et par Crocs
- Lære at lave krebinetter
- Købe noget Big Fat Snake
- Fylde kummefryseren med isbåde og snaps
- Melde mig ind i Club Lorry
- Øve mig i at konversere over temaet ukrudt
- Blive fan af Britta og Claus på Facebook
Hvem tog en bid af marsvinet?
22. april, 2010
Jeg har været i Jylland og se på dyr.
Jeg var særlig betaget af køers dårligt-vejr-strategi, hvor de i flok står ubevægelige, klinet op af hinanden med måsen i vindretningen. Man skal ikke kigge alt for længe på dem, før man bliver decideret angst, og de første scener fra en cows-are-taking-over-the-world-film begynder at tage form.
Ellers så jeg mest døde dyr.
Nu er jeg ikke biolog, men jeg har en formodning om flere af disse dyr ikke led en naturlig død.
Fuglen er tvivlsom.
Men jeg er næsten sikker på, at marsvinet ikke døde af alderdom.
Dog undrer jeg på, hvem i de danske farvande, der er i stand til at tage sådan en bid. Og indtil nogen kommer med en beroligende forklaring, vurderer jeg, at badesæsonen for mit vedkommende bliver meget kort i år.
Livet på Nørrebro #2
16. april, 2010
Overhørte samtale om livet mellem tre 12-årige piger i omklædningsrummet.
Udvalgte citater:
“Små børn bliver altså bare mere og mere modne”
“Der var en i 1. klasse, som kom i skole med næsepiercing og øjenskygge”
“Hun blev gravid som 16-årig for at kunne være med i De Unge Mødre”
Det med at føle sig gammel starter tidligt i dag.
Enough with the hat man
13. april, 2010
Godt. Lad os tale om Jamiroquai.
Jeg har aldrig forstået det. Mr. Kay var irriterende i 90′erne, og han er da ved gud ikke blevet mindre irriterende. Hvorfor bliver de så ved med at spille det eneste, elendige hitnummer, han fik produceret, igen og igen? (måske er der to, men de lyder ens)
Nu er der ikke just tale om nogen videnskabelig undersøgelse, men jeg har forsøgt at tælle sammen, og mit bud er, at jeg i snit hører hans stemme i en eller anden radio en gang om ugen. Jamen, hvad handler det om?
Forleden gav jeg det vilde liv endnu et skud. Denne gang med relativt stor succes, hvis jeg selv skal sige det. Der var folk under tredive (muligvis også folk under tyve), der var Hoegaarden (men ingen ægte Hoegaarden-glas, for de var blevet stjålet), der var musik. Og ja! Der var Jamiroquai. Hvad laver han da dér!? Blandt unge mennesker, der har livet og natten foran sig. No wonder de stjæler. Er der noget, der kan bringe et ungt, påvirkeligt menneske ud af balance, så er det da en syngende gøgler tilsat rigeligt med hat.
Skal vi ikke blive enige om, at han er en af de ting, 90′erne godt må beholde? Sammen med Buffaloes og minimajs.
Ps: Nej. Dette indlæg er på ingen måde en projicering af min tiltagende angst for provinsen.
Livet på Nørrebro #1
7. april, 2010
Dørtelefon ringer.
Mig: Ja?
Stemme: Hej
Mig: Hej
Stemme: Hej
(på dette tidspunkt begynder jeg at fornemme et mønster i samtalen og holder en kort pause for at overveje mine muligheder)
Stemme: Hej … er det reklame?
Havde en naiv forestilling om at forvirring på det niveau ophørte, da jeg forlod øen.