Kan jeg stadig nå det?
7/01-2012
Hvis mit nytårsforsæt havde været “Inden for den første uge af 2012 skal jeg nå at have influenza, forkølelse, øjenbetændelse (i begge øjne), migræne, opblussende efterveer af forstuvet tå OG se hele første sæson af Modern Family “, så ville jeg bare have herregod samvittighed nu.
2011 #2
29/12-2011
Og nu vi er i gang, burde man vel komme med en form for 2011 status. Ikke at jeg forestiller mig, der stadig er nogen læsere. Ifølge Google er de besøgende, der har være på det seneste, primært havnet her via søgninger som “osten smiler”, “marsvin minimajs” og “døde dyr”. Ikke ligefrem den slags folk, der bliver hængende, vel?
Men jeg har lige set Justin Bieber i en juleduet med Stevie Wonder. Og det var en lidt voldsom oplevelse. En af den slags oplevelser, der gør at man tænker over meningen med det hele. Så hvis jeg ellers kunne sige noget sammenhængende om 2011, ville jeg gøre det nu.
Men det virker faktisk som et småfragmenteret år. På nogle områder lidt af et røvhulsår, egentlig. Men det har bestemt også haft sine øjeblikke.
Well, pænt fesen årsopsamling dér. Er også lidt ude af træning. Måske jeg burde starte i den lidt lettere ende og skrive noget om … postkasser. Det er tilsyneladende noget vi går op i herude i provinsen. Måske næste gang.
2011 Indlægget
28/12-2011
Tidligere på året fik jeg på Twitter at vide, at min blog var blevet hacket. Selv havde jeg ikke opdaget det. Er faktisk ikke sikker på, at jeg ville have opdaget det endnu.
Som en slags undskyldning til bloggen har jeg lige betalt for domænet to år endnu.
Jeg har faktisk haft lyst at starte igen mange gange. Men det er sgu da blevet så kompliceret at være blogger. Og jeg kender ingen af de andre mere. Som jeg har forstået det, bør man som kvinde helst blogge om tøj, børn, håndarbejde eller mad. Eller også skal man svine de kendte til. Det gider jeg ikke.
Til gengæld så jeg i sidste uge julemanden ride på en kamel. Med balloner på. Og når man googler “fuck my life”, burde der være et billede af den kamel.
Godt nytår.
Så skete det!
29/09-2010
Jeg har ikke blogget her i noget, der ligner et lille liv. Jeg ved ikke … må nok bare erkende, at jeg kun har ressourcer til at holde 0,5 blog kørende ad gangen (usabilityblog er for tiden faktisk nærmest oppe og køre på halvt blus).
Men jeg har i dag gjort en opdagelse, som jeg simpelthen bliver nødt til at dele med verden. For ellers, vurderer jeg, er der en god chance for at verden ikke opdager det. Og det ville være synd. For mig.
De dér ting, man skal nå inden man dør … skrive en bog, bestige et bjerg, få en vej opkaldt efter sig. Jeg kan dø nu. Eller en tredjedel i hvert fald. Tillad mig at præsentere:
Hvorfor har de ikke fortalt mig det?! Jeg havde da gerne holdt en lille tale. Eller klippet en snor over.
Det er bare lidt ærgerligt, at der er så langt over til min vej. Man kommer jo ikke forbi Tim hver dag. Og Google Street View vil ikke hjælpe mig. Det tætteste jeg kommer er rundkørslen oppe ved Holstebrovej. Men det ser ud som et pænt kvarter, synes jeg.
Nå. Nu mangler jeg bare en bog og et bjerg. Det er da helt opløftende på sådan en efterårsonsdag.
Provinsbetragtninger
21/08-2010
- Det er sjældent, man møder andre cyklister over den kriminelle lavalder
- Det føles forkert x 9 at bevæge sig rundt i byen med tømmermænd på en torsdag
- Det føles næsten befriende at iføre sig det to numre for store, slidte Helly Hansen regnsæt, jeg var for forfængelig til at bære i hovedstaden
- Når man ringer til kommunen, lyder de ikke som om man har slået deres hund ihjel med en sløv æggedeler
- I supermarkedet er det decideret aparte at vælge en kurv frem for en vogn
- Man skal tjekke sine sko for snegle, før man hopper i dem
Siden sidst …
13/08-2010
… har jeg:
- Siddet i cockpittet på en MD-80′er under landing
- Undret mig over hvorfor græs skal vokse så satans hurtigt
- Væltet mig i skramlebiler
- Talt 43 små, djævelske, græske myggestik på min krop
- Opdaget ham her
Nå ja. Og så har jeg anskaffet mig et CVR-nummer.
Provinsliv #1
23/06-2010
Det er ikke så meget provinsbloggeri, det er blevet til so far. Måske fordi det virker lidt overvældende, hvor skal man næsten starte …
Så jeg ser ingen anden løsning end at starte der, hvor det meste starter. Og slutter. Hos DSB. Ca. 5 minutter efter vi flyttede ind, besluttede man sig nemlig for at rykke rundt på alle skinnerne i Nordsjælland.
Det gode ved sporarbejdet er, at man får rigtig meget offentlig transport for pengene. Omtrent tre gange så meget. Det betyder, at man møder en masse nye mennesker. Fx delte jeg tidligere i dag kupé med en ældre, alkoholiseret herre, der skiftevis sov og råbte. Midt i en sætning faldt han i søvn for derefter at vågne op og råbe ting som:
Så kan du se hvordan det er at have blod i ansigtet!
…
Du har selv valgt det!
Velkommen til linje H.
Ellers er provinsen egentlig ok. Flere skolevogne og egern end forventet.
Så er vi ligesom i gang.
Bold
1/06-2010
Fandt et komplet program over VM-kampene (hvad skal man ellers bruge sommeren på her i provinsen – og nu er grillen også købt).
Kommentarsporet neden for programmet er kort. Men godt.
Jeg skal vist til at følge med på nogle flere fodboldsites.
Pip fra provinsen
12/05-2010
Har stort set ikke været ude af huset endnu. For all I know kunne det ligge i Moskva. Rystepudseren virker efterhånden som en naturlig forlængelse af min arm, min bedste ven hedder CascoSpack S, jeg har støv i næsen og maling i håret. Og i går kunne jeg ikke finde min telefon. Da jeg ringede den op, fandt jeg den i posen med murbrokker og gamle rawplugs.
Send mere søvn.
Provinslisten
26/04-2010
Nu er det ved at være tæt på. Så tæt, at jeg får en klump i halsen, hver gang jeg cykler gennem Assistensen. Knugen i maven når jeg en lun forårssøndag konstaterer, at ternede tæpper, øl og fodbold er rykket ind i Nørrebroparken. Og blanke øjne, når jeg (igen) finder min cykelkurv fuld af affald. Desuden har jeg flere gange taget mig selv i ikke at hade Rasmus Nøhr.
Flere har givet udtryk for bekymring i forbindelse med disse uvante følelsesudbrud. Og det ligner jo heller ikke noget. Nu må jeg sgu hanke op i mig selv og blive voksen. Så jeg tænker, at hvis jeg sætter nogle kræfter ind på at arbejde lidt med tilpasningsprocessen, bliver overgangen måske lettere. Derfor er jeg gået i gang med en to-do liste:
Hvad kræves der for at falde til i provinsen?
Listen er formodentlig langt fra fyldestgørende, og jeg modtager meget gerne input – der er utvivlsomt områder, jeg slet ikke kender til endnu.
- Anskaffe et par Crocs
- Lære at lave krebinetter
- Købe noget Big Fat Snake
- Fylde kummefryseren med isbåde og snaps
- Melde mig ind i Club Lorry
- Øve mig i at konversere over temaet ukrudt
- Blive fan af Britta og Claus på Facebook