søgeresultater
Tante Lillas Kogeskole #6
december 15th, 2013
Tante Lillas Kogeskole #1: Sovs
Tante Lillas Kogeskole #2: Ostemad
Tante Lillas Kogeskole #3: Ostemad med fisk
Tante Lillas Kogeskole #4: Frikadeller
Tante Lillas Kogeskole #5: Citronfromage
Nå ja. Så er det fem år siden sidst. Men nu er det jul, jeg bor i provinsen – og har et barn. Og så kan man tilsyneladende ikke længere slippe afsted med at ignorere december. Folk stiller krav om hjemmebag og familieaktiviteter. Så here we go.
Bagværk kan skræmme livet af selv de modigste. Personligt er jeg pissebange for alt, der involverer en ovn og kræver, at man foretager en selvstændig vurdering af, hvornår ting er færdige. Til gengæld indeholder denne opskrift kun én ingrediens: dej.
Jeg er ikke helt sikker på, hvad dej er lavet af eller hvor det kommer fra. I mit tilfælde lå det pludselig bare i køleskabet (ledsaget af hvad jeg kun kan opfatte som en truende bemærkning “Jeg har forestillet mig, at du skal bage med din datter”). Antager dog, at det kan købes i Bilka. Vi kommer ikke så meget ud.
Allerede her bliver jeg nødt til at bringe en rettelse. Jeg har ladet mig fortælle (på en temmelig bedrevidende måde, synes jeg egentlig), at man udover dej også har brug for mel. Men det er fint. Vi holder os trods alt på to ingredienser – føler stadig jeg har overblik over situationen.
Og en vis grad af zen er nødvendig, da vi denne gang skal bruge forholdsvis eksotiske køkkenredskaber:
1) Kagerulle
2) Forme
Er ikke klar over, hvor man får fat i dem. Tænker Bilka.
Nå. Man starter med at hælde mel ud på bordet. Formodentlig for meget. Her er det godt med et barn – de halverer lynhurtigt mængden. Kræver dog efterfølgende en støvsugning. Dejen pakkes ud, og kagerullen tages i brug.
Man kan være temmelig sikker på, at dejen enten hænger fast på rullen eller smuldrer til atomer. Begge dele kræver en vis portion mod på livet. Man overvurderer ikke sjældent hvor meget af den slags, man ligger inde med.
Af samme årsag mangler der billeddokumentation fra de næste trin i processen. Kan dog afsløre, at det er her formene introduceres. Man vil opdage, at formene tit men ikke altid holder sig inden for juletemaet. Fx har jeg umiddelbart lidt vanskeligt ved at placere myreslugeren i denne kontekst, men julen er hjerternes tid, og hvem er jeg til at dømme enkelte dyrearter ude.
På et tidspunkt slipper livsmodet op i en sådan grad, at man vurderer formene overflødige og vælger at lave resten af dejen til små flade klatter. Her vil man ofte vælge at sige, at det er barnets værk.
Og så er det tid til ovn. Ovn og knapper er gennemgået i tidligere afsnit.
Lugten kan godt komme bag på en. Er ikke sikker på, hvad jeg havde forventet – nok lidt mere jul og lidt mindre kvalmefremkaldende røgelsespinde varmet op til 180 grader. Det kan være en god idé at klæde sig varmt på i denne fase, da man formodentlig føler behov for at åbne mere end ét vindue. Når kagerne er færdige, vil det i øvrigt være en fordel, hvis man har mulighed for at stille dem udenfor. Ellers er man nok nødt til at flytte.
Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Der er ingen chance for at vide, hvornår kagerne er færdige. Opskriften siger:
hvilket jeg kun kan opfatte som en provokation, da kagerne er lysebrune allerede når man kommer dem ind i ovnen. Det bedste bud må være at gå efter lugten. Når man ikke længere er i stand til at holde vejret, er de færdige.
Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke personligt har smagt kagerne – det er vel dybest set derfor man får børn. Barnet spiste et helt får uden at lave ansigter, hvilket indikerer, at de smager bedre end de lugter. Omvendt spiser hun også papir, sand og brieost.
Visuelt er der dog intet at udsætte på resultatet. Jeg har i julehjerternes rummelige navn valgt myreslugeren.
Lagde ud med en helt simpel anretning:
Konkluderede dog hurtigt, at der manglede farve:
Bedre. Glædelig jul.
Inspiration
april 5th, 2010
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Kogeskolen er gået lidt i stå. Der er mange årsager. Mad er kunst. Kunst kræver inspiration. Jeg har boet 2 ½ år på Amager. Så behøver jeg vist ikke skrive mere.
Men jeg må indrømme, at en tur omkring Google Analytics gav mig en smule blod på tanden igen. Der er faktisk ualmindelig mange, der kommer ind på mit site ved at søge på noget madrelateret.
Fx
Billede af ostemadder
Forskellen på sovs og sauce
Og så en søgning, der i den grad sparkede til motivationen
Hare i kærnemælk
Det kan virke som et stort spring op af ambitionsstigen fra hvor vi slap, citronfromage. Men jeg synes, at vi på flere måder har bygget op til en udfordring som denne.
Vi får se.
Smil til verden
januar 11th, 2009
Nå. Det var smukt, så længe det varede. Men eftersom nogen på min arbejdsplads har sørget for at samle medarbejdernes nyeste blogindlæg på forsiden af firmasystemet, kommer der til at ske drastiske ændringer her på siden.
Slut med brok, pessimisme og kogeskoler. Nu skal jeg nok lige love for, at tonen får en helt anden og langt mere positiv, og ikke mindst seriøs, lyd. Jeg lægger ud med en lille liste. Det er jo det, vi kan lide, os projektledere. Lister. Og struktur. Og ansvarsfuldhed. Og flid.
Og godt humør samt en positiv tilgang til verden. Så her er en samling af nyligt opdagede ting, der gør mig glad.
trinetrine anbefaler:
- Okkervil River: Undrer mig virkelig over, at der ikke er nogen, der har fortalt mig om dem før
- Gavin & Stacy: Britisk comedy, når det er allerbedst. Underspillet og overspillet på én og samme tid. Foreløbigt to sæsoner
- Dokumania på DR2: Pludselig er tirsdag aften lidt sjovere
- Bon Iver: Meget fin musik. God til vinter
- Tørret mango: Har jeg faktisk kendt til et stykke tid, men jeg gør en undtagelse. Mango fortjener det
- Afløbsrens. Det er muligt, at det er livsfarligt og udsletter jorden, men ikke desto mindre er det da helt fantastisk
Og i morgen er det mandag. Hvor herligt.
Tante Lillas Kogeskole #5
juni 17th, 2008
Ak ja. Det er en rum slat tid siden sidst. Der har været så meget.
Men nu er den her: 5eren. (1eren, 2eren, 3eren og 4eren)
Dette kan vel egentlig betegnes som en slags special edition, idet omstændighederne er lidt særlige. Denne udgave af Tante Lillas Kogeskole er nemlig dedikeret til Rasmus ovre i Amerika, som for nyligt modtog en nødhjælpspakke fra hjemlandet (eller … Amager) – heriblandt ingredienserne til en god, gammeldags, dansk citronfromage. Og eftersom det måske kan virke som en overvældende opgave at kaste sig ud i alene, har jeg lovet at tage ham lidt i hånden, så det kan blive en god madoplevelse uden stress og frustrationer.
I øvrigt er det jo en ganske oplagt opskrift at bringe på denne årstid. Er der noget, der skriger dansk sommer, så er det da en frisk gang sitruunanmakuinen vaahtoaines!
Godt så, Rasmus. Først skal du kigge på bagsiden af æsken, hvor du vil finde to kolonner med tekst og billeder. Det er vigtigt, at du holder dig til teksten på venstre side af pakken. Ellers vil det nok være svært at undgå frustrationer meget tidligt i forløbet.
Som du senere vil erfare, kan der selv på venstre side af pakken være sproglige udfordringer, men dem tager vi henad vejen. Lad os komme i gang!
Man kan vælge mellem vand og mælk. Jeg tror vand er det sikreste. Vandet, står der, skal have stue-/rumstemperatur. Og allerede her løber vi ind i den første sproglige udfordring. Men nu bor jeg jo på Amager, hvilket betyder at jeg har et lille forspring (jep, nu begynder det der Ørestad at rykke). Derfor vil jeg godt hjælpe lidt. Du skal bare ignorere rums.
Mange vil måske, og med god grund, mene at stuetemperatur er en noget vag angivelse. Nogle stuer er varme. Andre kolde. Og jeg ved faktisk slet ikke noget om temperaturen i amerikanske stuer.
I den her slags situationer kan det være en god idé at spørge internettet. Som det fremgår, står der ikke noget explicit om citronfromage, men mit umiddelbare gæt er, at fromage lægger sig tættere op ad rødvin end ad indeklima. Dog tør jeg ikke gætte på, hvorvidt vi er ude i en Beaujolais eller ej. Men mon ikke en 15-17 grader er et rimelig sikkert bud?
Right, 2 1/2 dl:
Tilbage til billederne på æsken
Vi skal bruge en skål. Eftersom tegningen er i sort/hvid kan det være vanskeligt at vurdere, om der er nogen særlige krav til farven, men min erfaring er, at med rød går man aldrig helt galt i byen. Fromage Citron dessertpulver eller moussemix med citronsmak, som det også hedder, hældes i skålen.
Nu skal der så der skal ro på nerverne. Vi skal bruge håndmixer. Hvis ikke man har prøvet det før, kan det godt være en lidt voldsom oplevelse, men forsøg at tage det stille og roligt. Med tiden forsvinder angsten. Næsten.
Hold tungen lige i munden, når metaldimserne monteres. Hvis der lyder et klik, kan man for det meste regne med, at de sidder fast. Men stol ikke blindt på det.
Så går vi i gang med at piske (ignorer vispas, det skal du ikke bruge til noget). Først langsomt. Dernæst hurtigt.
Nu står der godt nok på pakken, at man skal piske i 3 minutter. Dog skal man være opmærksom på, at hvis man fx for nyligt har haft en mindre heldig oplevelse med håndmixeren (ja! Hvordan skulle man måske kunne vide, at det var de andre metaldimser, der skulle bruges til sådan noget dej?!), kan der efter 20-30 sekunder godt opstå en lidt sødlig røglugt fra maskinen. Når røgen begynder at blive synlig, er det en god idé lige at holde en pause. Herefter kan man, efter alt at dømme, trygt fortsætte. Man skal dog nok regne med en del pauser, hvilket forlænger tilberedningstiden med op til 15 minutter.
Når lugten bliver lidt for voldsom, er fromagen færdig.
Her vil jeg anbefale, at man nøjes med én skål. Det andet kan hurtigt løbe af sporet.
Ind i køleskabet med den. Bemærk at billedet godt kan snyde lidt, skålen finder ikke selv vej derind.
Vent en time.
Der er ikke nogen deciderede serveringsforslag, men ud fra billedet at dømme har vi at gøre med årstidens grønt.
Tillad mig at foreslå tomat.
Velbekomme.
Bonus: Helt ekstraordinært indholder dagens afsnit af Tante Lillas Kogeskole multimedier. Baggrunden for dette modige valg er, at en citronfromage meget sjældent kommer til sin ret på en fotografi. For rigtigt at forstå og værdsætte denne ædle spise må man se, hvordan den bevæger sig. Konsistensen er altafgørende.
Derfor:
Tante Lillas Kogeskole #4
maj 26th, 2007
Grundet SARS/polio/malaria har jeg været nødt til at aflyse mine lørdagsaftensplaner. Relativt deprimerende. Men intet er så skidt …
Jeg er nu ved at nå den grad af kedsomhed, der kræves for at kaste sig ud i 4. afsnit af Tante Lillas Kogeskole (1′eren, 2′eren, 3′eren).
Lad jer ikke afskrække af navnet på dagens ret – jeg havde heller aldrig troet, at jeg ville kunne mestre så angstprovokerende en opgave. Men det viser sig faktisk, at med lidt tålmodighed, flid og (ja, lad os nu bare sige det som det er) held er det slet ikke umuligt.
Tillad mig at præsentere: Frikadeller
Det fine ved denne ret er, at der med ingredienserne følger en opskrift. Eller en halv i hvert fald. Men det vender vi tilbage til.
For at skabe sig et overblik, er det altid en god idé at starte med at hente alle ingredienserne frem. Sådan:
Bemærk at det er klassikeren med dansk smag vi skal lave.
Punkt 1 i opskriften:
Alle typer … men hvorfor ikke tage det bedste? Nu er jeg ingen kødekspert, men man må da formode, at jo højere tallet, des bedre kødet.
Nå. Men kød i skål. Den skal være rød. Det er meget vigtigt, at man husker at fjerne papiret fra bunden af kødet.
Punkt 2:
Her er der flere udfordringer. Dels skal man hælde og røre samtidigt. Dels byder opskriften på selvmodsigelser. Teksten siger håndmixer, men billedet viser en ske. Af træ, er mit bedste bud. Jeg tror, at jeg her vil anbefale skeen. Min vurdering er, at vi på ingen måde er klar til håndmixer endnu.
Det kan man jo kun være enig i. Udsøgt.
Nu kunne man godt tro (og jeg skal da heller ikke være blank for at indrømme, at jeg har været i tvivl), at retten er færdig. Det er som om opskriften slutter her. Men det der kan snyde lidt er, at det tilsyneladende er en opskrift for øvede, og derfor formodes det, at man kan færdiggøre retten uden opskrift.
Ingen grund til panik. Vi tager den sammen.
Find først en stegepande. Tænd for blusset (her kan jeg henvise til Tante Lillas Kogeskole #1). Hæld en smule smørelse på panden. Det kunne være olie. Det kunne også være smør. Tror jeg nok. Lad os bare holde os til olie.
Så skal farsen formes til små (eller mellemstore) kugler og dernæst lægges på panden.
Kugledelen kan godt være lidt svær. Man kan eventuelt trække på sin erfaring fra formningstimerne. Med mindre det eneste man kan huske at have produceret er en drage af flamingo. Så skal man nok bare lade være.
Med lidt træning, kommer det til at se sådan ud:
Frikadellerne skal vendes undervejs. Det kan man fx gøre med en spatel (se spatel i Tante Lillas Kogeskole #3). Når man næsten ikke gider stå ved komfuret længere, skal man lige vente 5 minutter til, og så er retten færdig.
Og lad os så lige vende blikket mod opskriften igen for serveringsforslag:
Årstidens grøntsager. Hvor heldigt. Det har jeg lige ved hånden.
Velbekomme.
Ps: Nu er jeg desværre ikke den store kødæder, så hvis nogen føler sig fristede, må I endelig sige til. Det skal da være det mindste problem lige at smide en delle i en foret konvolut.
Fortsættelsen:
Tante Lillas Kogeskole #5
Tante Lillas Kogeskole #3
december 23rd, 2006
Der er gået meget lang tid siden sidst, men nu tror jeg vi er ved at være klar til runde tre.
Ikke én, ikke to men hele tre ingredienser indeholder dagens måltid, som egentlig er en slags videreudvikling af et tidligere måltid, nemlig Ostemad.
Inspirationen til opskriften har jeg hentet hos mine to fine venner Rasmus og Plok. Det er faktisk flere år siden de foreslog mig at lave dette måltid, men på det tidspunkt var jeg slet ikke klar. Helt klar bliver man muligvis aldrig til en opskrift af denne type, men på et eller andet tidspunkt må man bare kaste sig ud i det. Og jeg mener, at det er ved at være tid.
Dagens måltid hedder Ostemad med fisk. Jeg synes selv det passer godt til årstiden.
Et langt stykke af vejen ligner opskriften ikke overraskende den fra Tante Lillas Kogeskole #2. Også denne gang har jeg valgt at bruge brød af mærket Toast og ost af mærket Jogging.
Andre mærker kan muligvis benyttes, men her er det vigtigt at huske på, at gode råvarer betyder alt.
Se hvordan måltidet Ostemad tilberedes her.
Godt. Så kommer vi til det svære. Og nu vil I forstå, hvorfor det var nødvendigt at vente så længe med denne opskrift.
Vi skal bruge ovn.
Jeg ved det kan virke skræmmende, men på mange måder minder den faktisk om brødrister – bare med flere knapper. Og mere plads. Og plader.
Men én ting ad gangen.
Først tages fisken ud af fryseren. Man skal bruge den slags fisk, der hedder Fiskepinde. Til én person skal man bruge én fiskepind.
Pinden lægges i et ildfast fad. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt fadet er ildfast, kan man prøve at spørge nogen.
Så bliver det en smule kompliceret, idet vi skal til at bruge knapperne. Før man giver sig i kast med dem, er det vigtigt at gøre sig klart, at der ingen logik er bag ikonerne – så prøv ikke at gennemskue dem, det skaber kun frustration. Temperaturen skal være 200 grader, og så skal man vælge det ikon, der ligner en blomst i en køjeseng (jeg sagde det jo).
Fadet sættes i ovnen.
Og så venter man.
På pakken står der muligvis et antal minutter, men hvis man nu ikke får sat et æggeur, fordi man ikke kan finde det og først for sent kommer i tanke om, at der rent faktisk er ét indbygget i komfuret men på det tidspunkt har mistet tidsfornemmelsen, så kan man godt regne med at pinden er færdig, når der lugter af fisk.
Når fisken skal ud af ovnen, er sikkerheden utrolig vigtig. Fadet er nu varmt, og derfor anvendes en grydelap. Således:
For at transportere fisken fra fadet og til tallerkenen kan man benytte en spatel. Den ser sådan ud:
Og så er retten faktisk færdig:
I anledning af julen kan man pynte med noget rødt.
For eksempel en tomat.
Velbekomme.
Og glædelig jul.
Fortsættelsen:
Kogeskole #4
Kogeskole #5
tante lilla goes google
marts 21st, 2006
Jep. Så har jeg også fået min helt egen Google-side.
Efter lange overvejelser har jeg besluttet at fylde siden med noget, som jeg ser store kommercielle perspektiver i. Man skal jo tænke langsigtet. Og så skal man tænke på penge.
Så tillad mig at præsentere:
Tante Lillas Kogeskole #2
februar 22nd, 2006
Der er gået lidt tid, og jeg tror vi er ved at være klar til endnu en runde. Denne gang bliver det en anelse mere kompliceret, idet dagens opskrift indeholder mere end én ingrediens. To. Indeholder den. Men no worries, igen vil der være både billeder og pædagogik.
Måltidet vi skal tilberede hedder ostemad.
Det første man skal bruge er brød. Det kan næsten være al slags brød, sålænge det er skiveskåret. Man kan godt bruge uskåret brød, men det er slet slet ikke noget man skal give sig i kast med, med mindre man er meget erfaren i et køkken.
Ingrediens nummer to er ost. Også her er det vigtigt, at det er skiveskåret. Osten kan hedde “Jogging”. For så bliver man tynd samtidig med, at man spiser. Men den kan også hedde noget andet.
Man åbner posen med brød og tager et stykke ud.
Så kommer mekanikken ind i billedet. En brødrister, skal man bruge.
Brødet lægges ned i brødristeren.
Og der tændes. Man kan godt indstille timeren, men erfaringen fortæller mig, at de kun har sat tal på for at snyde folk. 3 den ene dag svarer sjældent til 3 den næste. Så det sikreste er at holde øje og hive brødet ud lige et par sekunder før røgalarmen går igang. Det kræver træning, og man skal ikke regne med at det lykkes de første mange gange.
Når brødet er gyldent lægges det på en tallerken.
Osten placeres forsigtigt på brødet.
Voila, ostemad!
Der er mange muligheder for at udvide opskriften med flere ingredienser. Fx med forskellige slags grøntsager. Jeg har også engang fået en udvidet opskrift indeholdende en hemmelig ingrediens af mine fine venner, Rasmus og Plok, men det kan klart anbefales, at man bliver fortrolig med de grundlæggende ingredienser, før man begynder at eksperimentere, så den vil jeg vente lidt med at offentliggøre.
Som en lille forsmag på hvordan en udvidet opskrift kunne se ud, har jeg dog valgt at slutte at med et billede af ostemad med tomat.
Velbekomme.
Fortsættelsen:
Kogeskole #3
Kogeskole #4
Kogeskole #5
Tante Lillas Kogeskole #1
februar 4th, 2006
For nyligt blev jeg udsat for decideret hån pga mine manglende kulinariske evner. Det sker jævnligt. Det er tilsyneladende ikke acceptabelt at have rundet de tredive og være ude af stand til at lave en sovs.
Men hey, tænker tanten, det kan jeg da ikke have siddende på mig. Jeg skal vise verden, skal jeg.
Derfor præsenterer jeg nu:
Tante Lillas Kogeskole
Og vi starter med … sovs. For det er faktisk slet ikke så svært, som mange mennesker går rundt og tror. Hvis bare man holder hovedet koldt og tager tingene skridt for skridt, så kan næsten alle lære at lave sovs.
I det følgende vil jeg forsøge at gå så pædagogisk til værks som overhovedet muligt. Eftersom mange mennesker lærer bedst gennem det visuelle, vil jeg gøre brug af billedmateriale.
Det første man skal bruge er en pakke smør. Kærgården kan også gå an.
Dernæst skal man bruge en pande. Eller en gryde. Eller, som her, noget midt imellem.
Papir fjernes fra smør. Dette er meget vigtigt!
Smør lægges på pande.
Nu er det, man skal holde tungen lige i munden. Der skrues op for gasblusset/kogepladen. Ikke for lidt, ikke for meget. Vær uhyre opmærksom på, at det er det rigtige blus, der tændes for. Man kan nogle gange hente hjælp i de små tegninger på siden af komfuret. Men stol ikke blindt på dem.
Nu begynder der at ske noget. Smørret smelter lige så stille.
Man kan evt. hjælpe smørret lidt på vej. Men hav tålmodighed. Sovs tager den tid sovs tager.
Når alt smørret er smeltet, røres der lidt i sovsen for at undgå klumper. Klumper er enhver sovs’ fjende.
Så er vi faktisk ved at være der. Hvis man har en sovseskål, kan man komme sovsen deri. Ellers kan man bare bruge en skål.
Hvis man har en sovseske, kan man bruge den til at øse. Ellers kan man bare bruge en ske.
Sovsen serveres måske med en tomat.
Velbekomme.
Fortsættelsen:
Kogeskole #2
Kogeskole #3
Kogeskole #4
Kogeskole #5