Wordramt

06. januar, 2009

Tid til en god gang nytårsrant. Det duer ikke at indlede året med al for megen positiv energi. Det har aldrig været godt for nogen.

Word. Mac. Word til Mac. Jeg forstår ikke konceptet. Men nuvel.

Når man arbejder med dette herlige program, sker det jævnligt, at Word beslutter sig for at “Hey, det her gider jeg sgu egentlig ikke mere. Jeg tror da nok, jeg er den, der er smuttet”. Fejlmeddelelse. Væk.

Men ikke nok med det!

Omtrent samtidigt med at man accepterer informationen om, at ens livsværk er forsvundet ud i intetheden, åbnes et helt nyt, blankt dokument. Og hvad skal det nu til for!?

Hvordan kan man andet end opfatte det som umanerlig flabet? En understregelse af at man ligeså godt kan starte forfra: “Glem nu det dokument. Det er muligt, at du lige har brugt 43 minutter på det, men nu skal vi se fremad. Tør øjnene. Tøs. Se hvad jeg har til dig her. Helt rent og alting. Værsgo. Sæt i gang, så ses vi igen om en tre kvarters tid”.

Tak. Skal man huske at sige.

3 kommentarer til " Wordramt "

  1. Rasmus:

    iWork har for længst afløst Office på mine Macs. Jo mindre Microsoft, des bedre, siger min erfaring mig.

    Ikke at iWork er perfekt, men det er helt fint til det, jeg skal bruge det til.

    06. januar, 2009 kl. 22:56

  2. trinetrine:

    Det er desværre på arbejdscomputeren. På min egen bruger jeg Pages (som jeg dog heller ikke er helt fortrolig med endnu).

    09. januar, 2009 kl. 17:52

  3. trinetrine.dk» Blog Archive » Smil til verden:

    [...] arkiv #flickr_badge_source_txt {padding:0; font: 11px Arial, Helvetica, Sans serif; color:#666666;} #flickr_badge_icon {display:block !important; margin:0 !important; border: 1px solid rgb(0, 0, 0) !important;} #flickr_icon_td {padding:0 5px 0 0 !important;} .flickr_badge_image {text-align:center !important;} .flickr_badge_image img {border: 1px solid #999999 !important;} #flickr_www {display:block; padding:0 10px 0 10px !important; font: 11px Arial, Helvetica, Sans serif !important; color:#3993ff !important;} #flickr_badge_uber_wrapper a:hover, #flickr_badge_uber_wrapper a:link, #flickr_badge_uber_wrapper a:active, #flickr_badge_uber_wrapper a:visited {text-decoration:none !important; background:inherit !important;color:#000000;} #flickr_badge_wrapper {background-color:#ffffff} #flickr_badge_source {padding:0 !important; font: 11px Arial, Helvetica, Sans serif !important; color:#666666 !important;} Wordramt [...]

    11. januar, 2009 kl. 15:34

Sig noget