Provinslisten
26. april, 2010
Nu er det ved at være tæt på. Så tæt, at jeg får en klump i halsen, hver gang jeg cykler gennem Assistensen. Knugen i maven når jeg en lun forårssøndag konstaterer, at ternede tæpper, øl og fodbold er rykket ind i Nørrebroparken. Og blanke øjne, når jeg (igen) finder min cykelkurv fuld af affald. Desuden har jeg flere gange taget mig selv i ikke at hade Rasmus Nøhr.
Flere har givet udtryk for bekymring i forbindelse med disse uvante følelsesudbrud. Og det ligner jo heller ikke noget. Nu må jeg sgu hanke op i mig selv og blive voksen. Så jeg tænker, at hvis jeg sætter nogle kræfter ind på at arbejde lidt med tilpasningsprocessen, bliver overgangen måske lettere. Derfor er jeg gået i gang med en to-do liste:
Hvad kræves der for at falde til i provinsen?
Listen er formodentlig langt fra fyldestgørende, og jeg modtager meget gerne input – der er utvivlsomt områder, jeg slet ikke kender til endnu.
- Anskaffe et par Crocs
- Lære at lave krebinetter
- Købe noget Big Fat Snake
- Fylde kummefryseren med isbåde og snaps
- Melde mig ind i Club Lorry
- Øve mig i at konversere over temaet ukrudt
- Blive fan af Britta og Claus på Facebook
Hvem tog en bid af marsvinet?
22. april, 2010
Jeg har været i Jylland og se på dyr.
Jeg var særlig betaget af køers dårligt-vejr-strategi, hvor de i flok står ubevægelige, klinet op af hinanden med måsen i vindretningen. Man skal ikke kigge alt for længe på dem, før man bliver decideret angst, og de første scener fra en cows-are-taking-over-the-world-film begynder at tage form.
Ellers så jeg mest døde dyr.
Nu er jeg ikke biolog, men jeg har en formodning om flere af disse dyr ikke led en naturlig død.
Fuglen er tvivlsom.
Men jeg er næsten sikker på, at marsvinet ikke døde af alderdom.
Dog undrer jeg på, hvem i de danske farvande, der er i stand til at tage sådan en bid. Og indtil nogen kommer med en beroligende forklaring, vurderer jeg, at badesæsonen for mit vedkommende bliver meget kort i år.
Livet på Nørrebro #2
16. april, 2010
Overhørte samtale om livet mellem tre 12-årige piger i omklædningsrummet.
Udvalgte citater:
“Små børn bliver altså bare mere og mere modne”
“Der var en i 1. klasse, som kom i skole med næsepiercing og øjenskygge”
“Hun blev gravid som 16-årig for at kunne være med i De Unge Mødre”
Det med at føle sig gammel starter tidligt i dag.
Enough with the hat man
13. april, 2010
Godt. Lad os tale om Jamiroquai.
Jeg har aldrig forstået det. Mr. Kay var irriterende i 90′erne, og han er da ved gud ikke blevet mindre irriterende. Hvorfor bliver de så ved med at spille det eneste, elendige hitnummer, han fik produceret, igen og igen? (måske er der to, men de lyder ens)
Nu er der ikke just tale om nogen videnskabelig undersøgelse, men jeg har forsøgt at tælle sammen, og mit bud er, at jeg i snit hører hans stemme i en eller anden radio en gang om ugen. Jamen, hvad handler det om?
Forleden gav jeg det vilde liv endnu et skud. Denne gang med relativt stor succes, hvis jeg selv skal sige det. Der var folk under tredive (muligvis også folk under tyve), der var Hoegaarden (men ingen ægte Hoegaarden-glas, for de var blevet stjålet), der var musik. Og ja! Der var Jamiroquai. Hvad laver han da dér!? Blandt unge mennesker, der har livet og natten foran sig. No wonder de stjæler. Er der noget, der kan bringe et ungt, påvirkeligt menneske ud af balance, så er det da en syngende gøgler tilsat rigeligt med hat.
Skal vi ikke blive enige om, at han er en af de ting, 90′erne godt må beholde? Sammen med Buffaloes og minimajs.
Ps: Nej. Dette indlæg er på ingen måde en projicering af min tiltagende angst for provinsen.
Livet på Nørrebro #1
07. april, 2010
Dørtelefon ringer.
Mig: Ja?
Stemme: Hej
Mig: Hej
Stemme: Hej
(på dette tidspunkt begynder jeg at fornemme et mønster i samtalen og holder en kort pause for at overveje mine muligheder)
Stemme: Hej … er det reklame?
Havde en naiv forestilling om at forvirring på det niveau ophørte, da jeg forlod øen.
Inspiration
05. april, 2010
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Kogeskolen er gået lidt i stå. Der er mange årsager. Mad er kunst. Kunst kræver inspiration. Jeg har boet 2 ½ år på Amager. Så behøver jeg vist ikke skrive mere.
Men jeg må indrømme, at en tur omkring Google Analytics gav mig en smule blod på tanden igen. Der er faktisk ualmindelig mange, der kommer ind på mit site ved at søge på noget madrelateret.
Fx
Billede af ostemadder
Forskellen på sovs og sauce
Og så en søgning, der i den grad sparkede til motivationen
Hare i kærnemælk
Det kan virke som et stort spring op af ambitionsstigen fra hvor vi slap, citronfromage. Men jeg synes, at vi på flere måder har bygget op til en udfordring som denne.
Vi får se.
Ikke flere hindbærsnitter til mig, tak
02. april, 2010
Har haft et par dages tiltrængt pause fra John. Sommmerhus, Vesterhav, en snert af forår.
Og indkøb i sommerlandets lokale Brugs.
Blev jagtet af gammel – og sandsynligvis senil – mand, der fortalte historier på vestjysk. Forstod intet og forsøgte derfor at undvige på høfligste vis (= smil, nik & løb), men hver gang jeg drejede om et hjørne, stod han der igen. Uncanny.
Til sidst undslipper jeg og finder med bankende hjerte og et panisk: “Vi skal væk herfra” husbonden i vinafdelingen. Opdager først alt for sent, at husbond er blevet Gammel Mands nye bedste ven (Gammel Mand er også Lille Mand og kan let skjule sig bag en palle papvin). Så god en ven, at han i samme øjeblik er ved at modtage invitation til Gammel Mands fødselsdag. Idet jeg modvilligt nærmer mig, tilføjer Gammel Mand (i øvrigt den første sætning jeg forstår): “Ta’ lillemor med”. Han holder en kort pause i den ellers fuldstændigt uforståelige talestrøm, giver mig elevatorblikket og kommer med en rettelse: “Storemor”, hvorefter han bryder sammen i et lårklaskende, tandløst latterbrøl. Faktisk finder han det så morsomt, at han er nødt til at gentage sig selv adskillige gange: “Storemor! Storemor! Storemor!”.
Ha. Ha. Ha.
Nu er jeg tilbage hvor gaderne er lyse om natten og ingen snakker med hinanden i supermarkedet. Begynder at få seriøse betænkeligheder ved nært forestående provinsliv.