Tante Lillas Kogeskole #6

15. december, 2013

Tante Lillas Kogeskole #1: Sovs
Tante Lillas Kogeskole #2: Ostemad
Tante Lillas Kogeskole #3: Ostemad med fisk
Tante Lillas Kogeskole #4: Frikadeller
Tante Lillas Kogeskole #5: Citronfromage

Nå ja. Så er det fem år siden sidst. Men nu er det jul, jeg bor i provinsen – og har et barn. Og så kan man tilsyneladende ikke længere slippe afsted med at ignorere december. Folk stiller krav om hjemmebag og familieaktiviteter. Så here we go.

Bagværk kan skræmme livet af selv de modigste. Personligt er jeg pissebange for alt, der involverer en ovn og kræver, at man foretager en selvstændig vurdering af, hvornår ting er færdige. Til gengæld indeholder denne opskrift kun én ingrediens: dej.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad dej er lavet af eller hvor det kommer fra. I mit tilfælde lå det pludselig bare i køleskabet (ledsaget af hvad jeg kun kan opfatte som en truende bemærkning “Jeg har forestillet mig, at du skal bage med din datter”). Antager dog, at det kan købes i Bilka. Vi kommer ikke så meget ud.

Allerede her bliver jeg nødt til at bringe en rettelse. Jeg har ladet mig fortælle (på en temmelig bedrevidende måde, synes jeg egentlig), at man udover dej også har brug for mel. Men det er fint. Vi holder os trods alt på to ingredienser – føler stadig jeg har overblik over situationen.

Og en vis grad af zen er nødvendig, da vi denne gang skal bruge forholdsvis eksotiske køkkenredskaber:

1) Kagerulle
2) Forme

Er ikke klar over, hvor man får fat i dem. Tænker Bilka.

Nå. Man starter med at hælde mel ud på bordet. Formodentlig for meget. Her er det godt med et barn – de halverer lynhurtigt mængden. Kræver dog efterfølgende en støvsugning. Dejen pakkes ud, og kagerullen tages i brug.

Man kan være temmelig sikker på, at dejen enten hænger fast på rullen eller smuldrer til atomer. Begge dele kræver en vis portion mod på livet. Man overvurderer ikke sjældent hvor meget af den slags, man ligger inde med.

Af samme årsag mangler der billeddokumentation fra de næste trin i processen. Kan dog afsløre, at det er her formene introduceres. Man vil opdage, at formene tit men ikke altid holder sig inden for juletemaet. Fx har jeg umiddelbart lidt vanskeligt ved at placere myreslugeren i denne kontekst, men julen er hjerternes tid, og hvem er jeg til at dømme enkelte dyrearter ude.

På et tidspunkt slipper livsmodet op i en sådan grad, at man vurderer formene overflødige og vælger at lave resten af dejen til små flade klatter. Her vil man ofte vælge at sige, at det er barnets værk.

Og så er det tid til ovn. Ovn og knapper er gennemgået i tidligere afsnit.

Lugten kan godt komme bag på en. Er ikke sikker på, hvad jeg havde forventet – nok lidt mere jul og lidt mindre kvalmefremkaldende røgelsespinde varmet op til 180 grader. Det kan være en god idé at klæde sig varmt på i denne fase, da man formodentlig føler behov for at åbne mere end ét vindue. Når kagerne er færdige, vil det i øvrigt være en fordel, hvis man har mulighed for at stille dem udenfor. Ellers er man nok nødt til at flytte.

Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Der er ingen chance for at vide, hvornår kagerne er færdige. Opskriften siger:

hvilket jeg kun kan opfatte som en provokation, da kagerne er lysebrune allerede når man kommer dem ind i ovnen. Det bedste bud må være at gå efter lugten. Når man ikke længere er i stand til at holde vejret, er de færdige.

Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke personligt har smagt kagerne – det er vel dybest set derfor man får børn. Barnet spiste et helt får uden at lave ansigter, hvilket indikerer, at de smager bedre end de lugter. Omvendt spiser hun også papir, sand og brieost.

Visuelt er der dog intet at udsætte på resultatet. Jeg har i julehjerternes rummelige navn valgt myreslugeren.

Lagde ud med en helt simpel anretning:

Konkluderede dog hurtigt, at der manglede farve:

Bedre. Glædelig jul.