Sidst ændret …
27. januar, 2009
Jeg synes nu i grunden også, at arbejdsdagen har føltes helt ualmindelig lang i dag …
Dagens Amagerobservation #2
25. januar, 2009
Søndagsgåtur på Amagerbrogade. Forbipasserende mand trækker som det mest naturlige i verden et velvoksent bildæk i en snor om livet.
Jeg begynder at føle mig helt hjemme her på øen.
Bekendelser #1
15. januar, 2009
Ah well. Efter at jeg i går over frokosten afslørede, at jeg engang samlede på flaskeetiketter, har jeg nok alligevel ødelagt det for mig selv.
Ny liste.
Ting-man-blev-fortalt-som-barn-og-troede-på-og-selvom-man
-ikke-længere-tror-på-dem-kan-man-ikke-helt-slippe-dem … Top 3:
- Man må ikke spise det sidste af en banan – det er dér, fugleedderkoppen lægger sine æg
- Hvis der er røde pletter i et kogt æg, er det kyllingens øjne
- Jeg kan ikke lide flødeskum
Det lettede.
Smil til verden
11. januar, 2009
Nå. Det var smukt, så længe det varede. Men eftersom nogen på min arbejdsplads har sørget for at samle medarbejdernes nyeste blogindlæg på forsiden af firmasystemet, kommer der til at ske drastiske ændringer her på siden.
Slut med brok, pessimisme og kogeskoler. Nu skal jeg nok lige love for, at tonen får en helt anden og langt mere positiv, og ikke mindst seriøs, lyd. Jeg lægger ud med en lille liste. Det er jo det, vi kan lide, os projektledere. Lister. Og struktur. Og ansvarsfuldhed. Og flid.
Og godt humør samt en positiv tilgang til verden. Så her er en samling af nyligt opdagede ting, der gør mig glad.
trinetrine anbefaler:
- Okkervil River: Undrer mig virkelig over, at der ikke er nogen, der har fortalt mig om dem før
- Gavin & Stacy: Britisk comedy, når det er allerbedst. Underspillet og overspillet på én og samme tid. Foreløbigt to sæsoner
- Dokumania på DR2: Pludselig er tirsdag aften lidt sjovere
- Bon Iver: Meget fin musik. God til vinter
- Tørret mango: Har jeg faktisk kendt til et stykke tid, men jeg gør en undtagelse. Mango fortjener det
- Afløbsrens. Det er muligt, at det er livsfarligt og udsletter jorden, men ikke desto mindre er det da helt fantastisk
Og i morgen er det mandag. Hvor herligt.
Wordramt
06. januar, 2009
Tid til en god gang nytårsrant. Det duer ikke at indlede året med al for megen positiv energi. Det har aldrig været godt for nogen.
Word. Mac. Word til Mac. Jeg forstår ikke konceptet. Men nuvel.
Når man arbejder med dette herlige program, sker det jævnligt, at Word beslutter sig for at “Hey, det her gider jeg sgu egentlig ikke mere. Jeg tror da nok, jeg er den, der er smuttet”. Fejlmeddelelse. Væk.
Men ikke nok med det!
Omtrent samtidigt med at man accepterer informationen om, at ens livsværk er forsvundet ud i intetheden, åbnes et helt nyt, blankt dokument. Og hvad skal det nu til for!?
Hvordan kan man andet end opfatte det som umanerlig flabet? En understregelse af at man ligeså godt kan starte forfra: “Glem nu det dokument. Det er muligt, at du lige har brugt 43 minutter på det, men nu skal vi se fremad. Tør øjnene. Tøs. Se hvad jeg har til dig her. Helt rent og alting. Værsgo. Sæt i gang, så ses vi igen om en tre kvarters tid”.
Tak. Skal man huske at sige.