Ferieaktiviteter
30. december, 2008
Modtog sms, der vist skulle have været et andet sted henne:
“Hej Rasmus. Har du været i Tyskland?”
Svarede:
“Nej, Uganda. Var der sjovt i Finland?”
Modenheden forsvinder tilsyneladende i takt med, at alderen stiger.
Halleluja
25. december, 2008
Jeg er blevet klippet. Min mor pointerede, at jeg alligevel er ved at være for gammel til langt hår. Min mormor gav hende ret. Glædelig jul.
Julesylte
23. december, 2008
Godt. To hurtige spørgsmål.
Julemiddagen.
Man har sit kød (steg, and, whatev’s), man har sine kartofler (brune + hvide), man har sin rødkål, rødbeder, sovs og måske også noget sveskeæbleværk.
Og så har man sit … solbærsyltetøj. No?
1. Spiser I solbærsyltetøj til julemaden?
2. Hvis ja, hvor i landet stammer den syltetøjsansvarlige fra?
Tidssparekassen
18. december, 2008
Jeg pusler lidt med en idé. Den handler om tid.
Jeg synes på mange måder, at det dér tid fungerer temmelig uhensigtsmæssigt, og mit forslag er, at vi sætter nogle kræfter ind på at optimere det. Mere specifikt: Hvordan kan man opspare tid? (og nej, arbejdstimer, konsulenttimer og den slags timer gælder ikke, vi taler Den Store Tid, Grundtiden).
Hvis man nu – for eksemplets skyld – forestillede sig, at man på lørdag skulle op kl. 5:00. Det kunne være, at man skulle til Jylland. For eksempel. Samtidig kunne det være, at man havde planer fredag aften. Denne kombination ville gøre det rigtigt svært at få det antal timers søvn, et gennemsnitligt, vintertræt, bacilleramt menneske har behov for. Umulig situation, kunne man fristes til at konkludere.
Enter: Tidsopsparingen.
Nu kunne det være, at man faktisk havde et par timer til overs her til aften samt i morgen tidlig. Hvad skulle der være i vejen for, at man sparede tre timers søvn op, satte dem ind på kontoen og hævede dem fredag nat? Alt. Tilsyneladende. Tidsnazister.
Det må der gøres noget ved! Gerne hurtigt.
Jeg erkender, at min idé måske ikke er helt gennemarbejdet. I virkeligheden er det muligvis mere et råb om hjælp end en egentlig idé. Men hjerternes tid og alt det der. Kom så, folkens. Hvis vi allesammen lige tager fat, skulle det være en snild sag at få stablet et effektivt koncept på benene inden sengetid.
Juleråd søges
12. december, 2008
Hvad sker der lige for de der julemærker? Hvorfor skal de komme i ark af 50!?
Nu sender jeg normalt kun ét julekort om året, og min vurdering er, at grænsen går ved 11 mærker, før min mormor risikerer at blive bonnet for overvægt. Eller skræmt over koncentrationen af fugle.
Hvad skal jeg bruge resten til – nogen forslag?
Ps: Ja, som forudset bringer den der julestemning ikke andet end problemer med sig. Der er også stearin ud over det hele.
Trine, nu som spil
07. december, 2008
Jep. Personal branding, you know. Vejen frem. Så nu udkommer jeg som spil.
Jeg skal tilsyneladende hjælpe med at befri kongeriget fra ondskab.
Stemmer jo meget godt. Synes da jeg gør mit. Jeg bidrager, så godt jeg nu kan, til at holde efterspørgslen på skimmelost, brunede kartofler og heste nede. Jeg slukker altid for radioen, når Huxi er derinde. Og så benytter jeg enhver lejlighed til at brokke mig over Word.
Anyway. De siger, jeg redder kongeriget engang i det nye år. Glimrende.
Post julefrokost
06. december, 2008
Når man nu for første gang siden ungdomshuset stadig stod, har anskaffet sig en god gang tømmermænd, er det direkte djævelsk dårlig humor, at en spirende halsbetændelse vælger at gøre dem selskab.
Dårligere match er svært at forestille sig. Virkelig. Jeg beder inderligt og fuld af angst til, at intet skal passere min hals den forkerte vej i dag.
Ps: Det der med at der går tre år, før man føler sig som ikke-ryger. Make it four.
Jeg har jo altid været glad for gløgg
03. december, 2008
Hvordan kan det være, at når folk når over en bestemt alder, så antager de, at hele verden kender dem og deres livshistorie?
Jeg har bidt mærke i en tendens. Når folk har mere end et par år på bagen, bliver de særligt glade for et enkelt lille ord:
“Nu er jeg jo tidligere balletdanser”
“Jamen, jeg har jo boet i Skævinge hele mit liv”
“Jeg har jo aldrig kunne fordrage tomater”
Hvor gammel skal man være, før “jo” går hen og bliver ens yndlingsord? Og er jeg ved at være der?
Nu har jeg jo altid sat pris på at være forberedt på den slags.