Juleråd søges

12. december, 2008

Hvad sker der lige for de der julemærker? Hvorfor skal de komme i ark af 50!?

Nu sender jeg normalt kun ét julekort om året, og min vurdering er, at grænsen går ved 11 mærker, før min mormor risikerer at blive bonnet for overvægt. Eller skræmt over koncentrationen af fugle.

Hvad skal jeg bruge resten til – nogen forslag?

Ps: Ja, som forudset bringer den der julestemning ikke andet end problemer med sig. Der er også stearin ud over det hele.

9 kommentarer til " Juleråd søges "

  1. Belle Blues:

    Kan du ikke finde nogen andre at sende kort til?? Eller give mig mærkerne.. hehe. Jeg har sat mig for at sende julekort for første gang nogensinde i år.. og havde slet ikke tænkt på julemærker. Men sådan nogle skal jeg da klart have!

    12. december, 2008 kl. 21:08

  2. troels:

    ja jeg vil da også blive glad for et julekort :)

    12. december, 2008 kl. 23:55

  3. trinetrine:

    Belle og troels:
    Åh, jamen så skal jeg jo også til at købe frimærker!

    Det er én stor, ond postdanmarkkonspiration!

    13. december, 2008 kl. 12:29

  4. pedrsn:

    nååja, men så du lave kæmpe fuuglejule collage! aii hvor hyglil’ hva!!?

    ;-]

    13. december, 2008 kl. 13:50

  5. anetq:

    For nogle år siden lavede de sådan nogle små hæfter med meget færre julemærker til os, der ikke har den lange koordinerede julekortliste… (Men måske er vi ikke et stort nok marked til at opretholde en produktion?)

    13. december, 2008 kl. 16:35

  6. Fru Green:

    Du kan nøjes med at købe et hæfte med 12 stk. i til næste år.
    http://www.stamps.postdanmark.dk/default.asp?target=indhold.asp&bestilling=1

    14. december, 2008 kl. 14:34

  7. trinetrine:

    pedrsn: Klart dér!

    anetq og Fru Green: Jeg kan godt se på det hele, at jeg slet ikke har researchet julemærkemarkedet grundigt nok, før jeg kastede mig ud i det. Den her juleverden er meget mere kompliceret end jeg kunne have forestillet mig.

    14. december, 2008 kl. 16:04

  8. Anne:

    Du gør da bare som min tidligere nabo (på 87 år, men det er vel en detalje) – Gem dem til næste år – og næste, og næste… og ret diskret i årstallet med en sort tusch.

    15. december, 2008 kl. 00:42

  9. trinetrine:

    Anne: Snedigt. Noteret.

    15. december, 2008 kl. 07:06

Sig noget