Det var godt nok hurtigt det blev ‘hverdag’… ;)
I forbindelse med at ændre håret har du helt glemt at den bemærkning fra husbond, helt automatisk også giver ret til en ‘ombetrækning’ :D
Her er et forsvar for den kære husbond vist på sin plads.
Jeg elsker mine møbler (det er her mit vigtigste argument for, at han er god nok, præsenteres).
Og ja, så beholder jeg mine møbler empirisk beviseligt væsentligt længere tid end kærester. Og møblerne flytter endda ind uden betænkeligheder fra min side.
06. august, 2009 kl.
16:09
trinetrine:
jos: Så jeg skal også ud og finde konekjoler nu?
Tore: Opvaskemaskinen har jeg. Enough said.
René: Her må jeg gøre opmærksom på, at der er forskel på møbler. Det eneste møbel, der har fulgt mig i alle de 12 år, jeg har boet i København, er et meget stort og tungt klædeskab (som min far i øvrigt købte i Sankt Hans Gade i starten af 60′erne). Jeg er ikke helt klar over, hvor det her argument bærer hen. Det er en hårfin balance at bakke sin mand op samtidig med at man giver ham en sviner.
jos:
Det var godt nok hurtigt det blev ‘hverdag’… ;)
I forbindelse med at ændre håret har du helt glemt at den bemærkning fra husbond, helt automatisk også giver ret til en ‘ombetrækning’ :D
05. august, 2009 kl. 17:41
Tore:
Må jeg også anbefale den flotte lilla farve, man kan få til den slags moderne fris’? Det ville da, være på sin plads.
Og i forhold til germalen, så husk at hans slags altid kan erstattes af en roomba, en opvaskemaskine og et besøg eller to i Lust.
06. august, 2009 kl. 04:07
René:
Her er et forsvar for den kære husbond vist på sin plads.
Jeg elsker mine møbler (det er her mit vigtigste argument for, at han er god nok, præsenteres).
Og ja, så beholder jeg mine møbler empirisk beviseligt væsentligt længere tid end kærester. Og møblerne flytter endda ind uden betænkeligheder fra min side.
06. august, 2009 kl. 16:09
trinetrine:
jos: Så jeg skal også ud og finde konekjoler nu?
Tore: Opvaskemaskinen har jeg. Enough said.
René: Her må jeg gøre opmærksom på, at der er forskel på møbler. Det eneste møbel, der har fulgt mig i alle de 12 år, jeg har boet i København, er et meget stort og tungt klædeskab (som min far i øvrigt købte i Sankt Hans Gade i starten af 60′erne). Jeg er ikke helt klar over, hvor det her argument bærer hen. Det er en hårfin balance at bakke sin mand op samtidig med at man giver ham en sviner.
17. august, 2009 kl. 21:49