Ottemånedersreflektioner

08. august, 2004

Da jeg for omtrent 8 måneder siden skrev mit første blog-indlæg, var jeg mildest talt temmelig skeptisk. Jeg syntes dybest set hele weblog-fænomenet var ganske bizart og havde svært ved at gennemskue formålet med det.

Grundet et længere sygdomsforløb og en deraf følgende helt absurd grad af kedsomhed, kastede jeg dog en mørk vinterdag de første usammenhængende linier ud i bloguniverset. På mange måder var det en temmelig grænseoverskridende handling, og jeg var egentlig ikke helt sikker på, at jeg brød mig om at lægge mine tanker ud til offentlig skue.

Hvad der var begyndt som en forholdsvis ulogisk hmm-det-her-er-fandme-mærkeligt-så-det-må-jeg-prøve (men-max-en-uge!) tilgang til sagen, udviklede sig efterhånden til en fascination af de muligheder, der ligger i mediet. Primært den sociale interaktion, der udspiller sig på og mellem de forskellige blogs. Dog havde jeg langtfra forestillet mig, at jeg nogensinde skulle trække denne interaktion med ud i den virkelige verden, og i et godt stykke tid var min almindelige hverdag og bloggen to sideløbende men helt seperate virkeligheder.

På et eller andet tidspunkt begyndte de to dog at flyde sammen. Dette var endnu en grænseoverskridende oplevelse, og jeg var slemt betænkelig ved eksperimentet, men opdagede til min store forbløffelse at blogger-folk rent faktisk er temmelig ærlige mennesker. Det indtryk jeg havde fået af den skriftlige version af folk stemte ganske godt overens med de personer, jeg pludselig stod overfor. En lettere surrealistisk fornemmelse af at møde nye folk, man kendte i forvejen. Surrealistisk i ordets mest positive forstand, vel at mærke.

Hvor jeg egentlig vil hen med det her, er jeg ikke helt klar over … Men, indrømmet, det er da lidt pudsigt, at det lige falder sammen med et stort ønske om flere tilmeldinger til festen …

Tillad mig at citere plokkeren: ”Jeg fandt for længe siden ud af, at weblogs for alvor blev sjove, når man kendte menneskene bag. Pludselig gav al ordliren og flommen mening”.