Enough with the hat man

13. april, 2010

Godt. Lad os tale om Jamiroquai.

Jeg har aldrig forstået det. Mr. Kay var irriterende i 90′erne, og han er da ved gud ikke blevet mindre irriterende. Hvorfor bliver de så ved med at spille det eneste, elendige hitnummer, han fik produceret, igen og igen? (måske er der to, men de lyder ens)

Nu er der ikke just tale om nogen videnskabelig undersøgelse, men jeg har forsøgt at tælle sammen, og mit bud er, at jeg i snit hører hans stemme i en eller anden radio en gang om ugen. Jamen, hvad handler det om?

Forleden gav jeg det vilde liv endnu et skud. Denne gang med relativt stor succes, hvis jeg selv skal sige det. Der var folk under tredive (muligvis også folk under tyve), der var Hoegaarden (men ingen ægte Hoegaarden-glas, for de var blevet stjålet), der var musik. Og ja! Der var Jamiroquai. Hvad laver han da dér!? Blandt unge mennesker, der har livet og natten foran sig. No wonder de stjæler. Er der noget, der kan bringe et ungt, påvirkeligt menneske ud af balance, så er det da en syngende gøgler tilsat rigeligt med hat.

Skal vi ikke blive enige om, at han er en af de ting, 90′erne godt må beholde? Sammen med Buffaloes og minimajs.

Ps: Nej. Dette indlæg er på ingen måde en projicering af min tiltagende angst for provinsen.