Jeg har jo altid været glad for gløgg

03. december, 2008

Hvordan kan det være, at når folk når over en bestemt alder, så antager de, at hele verden kender dem og deres livshistorie?

Jeg har bidt mærke i en tendens. Når folk har mere end et par år på bagen, bliver de særligt glade for et enkelt lille ord:

“Nu er jeg jo tidligere balletdanser”
“Jamen, jeg har jo boet i Skævinge hele mit liv”
“Jeg har jo aldrig kunne fordrage tomater”

Hvor gammel skal man være, før “jo” går hen og bliver ens yndlingsord? Og er jeg ved at være der?

Nu har jeg jo altid sat pris på at være forberedt på den slags.

7 kommentarer til " Jeg har jo altid været glad for gløgg "

  1. tveskov:

    Virkelig god pointe, nu er der jo 472 forkomster af ordet “jo” på mit website (fandt jeg ud af foranlediget af dit indlæg) http://tinyurl.com/67qx5r
    så jeg mentalt være mindst 112 år gammel.

    03. december, 2008 kl. 15:49

  2. Patrick Damsted:

    Jeg har jo altid været glad for skarpe observationer – og jeg synes jo din er en af dem.

    03. december, 2008 kl. 16:44

  3. Grann:

    Jo-klicheen over dem alle må næsten være “Nu er jeg jo ikke den store taler…”

    03. december, 2008 kl. 23:21

  4. trinetrine:

    Det tyder på, jeg er på sporet af noget her. Mangler dog stadig at indkredse the point of no return. Hvis nogen kan huske, hvor gamle de var, da det startede, må de meget gerne melde ind!

    Grann: Gad vide om alkohol har samme virkning som ælde … hmm .. tror, jeg vil lave lidt felt-research til julefrokosten i morgen.

    04. december, 2008 kl. 10:53

  5. Lars:

    Hvor gammel skal man være for at være gammelklog?

    Det starter jo nok dér..

    05. december, 2008 kl. 11:22

  6. trinetrine:

    Hmm, så skal man vel ikke være mere end en 3-4 år … ?

    06. december, 2008 kl. 19:11

  7. visitsen » Elefanterne på min rejse:

    [...] er jeg jo ikke som sådan den store elefantperson, men der er nu alligevel noget facinerende over det store [...]

    05. marts, 2009 kl. 22:43

Sig noget