Tidssparekassen
18. december, 2008
Jeg pusler lidt med en idé. Den handler om tid.
Jeg synes på mange måder, at det dér tid fungerer temmelig uhensigtsmæssigt, og mit forslag er, at vi sætter nogle kræfter ind på at optimere det. Mere specifikt: Hvordan kan man opspare tid? (og nej, arbejdstimer, konsulenttimer og den slags timer gælder ikke, vi taler Den Store Tid, Grundtiden).
Hvis man nu – for eksemplets skyld – forestillede sig, at man på lørdag skulle op kl. 5:00. Det kunne være, at man skulle til Jylland. For eksempel. Samtidig kunne det være, at man havde planer fredag aften. Denne kombination ville gøre det rigtigt svært at få det antal timers søvn, et gennemsnitligt, vintertræt, bacilleramt menneske har behov for. Umulig situation, kunne man fristes til at konkludere.
Enter: Tidsopsparingen.
Nu kunne det være, at man faktisk havde et par timer til overs her til aften samt i morgen tidlig. Hvad skulle der være i vejen for, at man sparede tre timers søvn op, satte dem ind på kontoen og hævede dem fredag nat? Alt. Tilsyneladende. Tidsnazister.
Det må der gøres noget ved! Gerne hurtigt.
Jeg erkender, at min idé måske ikke er helt gennemarbejdet. I virkeligheden er det muligvis mere et råb om hjælp end en egentlig idé. Men hjerternes tid og alt det der. Kom så, folkens. Hvis vi allesammen lige tager fat, skulle det være en snild sag at få stablet et effektivt koncept på benene inden sengetid.
pedrsn:
Fint med mig – jeg henter kaffen – alt imens du begynder at brygge et powerpoint show sammen . . . . . ;)
18. december, 2008 kl. 21:30
Søren K:
Hvis man i tidssparekassen kan veksle medfølelse til timer, vil jeg gerne bidrage med en vognfuld af slagsen.
Men … Jylland? Kl 5.00? Er du helt sikker på at det er strengt nødvendigt?
19. december, 2008 kl. 05:50
trinetrine:
pedrsn: Faktisk. Er jeg allerede gået i gang med kaffen. Jeg tænkte, at du måske kunne tage dig af rekrutteringen til projektet. Det begynder at haste. Ikke at jeg vil stresse dig.
Søren: Jeg takker. Og ja. Strengt nødvendigt. Ellers ville et b-menneske som mig næppe kaste sig ud i så utopiske projekter som dette.
Men. Intet er umuligt for den, som bærer viljen i hjertet.
19. december, 2008 kl. 09:18
Frederik:
Det findes der en bog om (spoiler: det er de onde, der sparer tid op). Den hedder Momo – http://en.wikipedia.org/wiki/Momo_(novel)
19. december, 2008 kl. 10:27
Frederik:
- nu med virkende url: http://tinyurl.com/momotid
19. december, 2008 kl. 10:28
trinetrine:
Hey Frederik, den har jeg faktisk læst engang for mange år siden!
Kan dog intet huske, så det kunne være, at jeg skulle bruge juleferien til at få genopfrisket hukommelsen.
22. december, 2008 kl. 14:24