Plastisk fantastisk

07. marts, 2006

“Har du prøvet at blive opereret før?”, spørger han. Jeg når lige at ryste på hovedet, før han stikker en nål i mig og kaster et klæde over mit hoved.

En tilsyneladende uskyldig lille talgknude på min brystkasse resulterede i en henvisning. Eneste plus er den smule morskab, der har været i at se folks reaktioner, når jeg den sidste uges tid har pralet med at skulle til plastikkirurg.

Ulemperne består så i, at jeg nu har hele brystkassen tapet ind i hvidt stads, at det skal den være i en uge og at jeg de næste 10 uger (ja, 10) helst skal undgå enhver form for bevægelse. Hvis ikke det var fordi jeg i forvejen var delvist invalideret på grund af sygdom, ville det jo nærmest være til blive en smule nedtrykt over.

tante lilla.
Nu med plastik og ekstra bitterhed.

6 kommentarer til " Plastisk fantastisk "

  1. eka:

    God bedring til dig, håber ikke det er alt for generende og du bliver passet godt på :-)

    07. marts, 2006 kl. 15:34

  2. frands:

    Ditto fra mig.
    Men det dersens de sprøjter en med inden operationer, det plejer da at være meget morsomt. Nu du efterlyser plusser.

    07. marts, 2006 kl. 18:31

  3. visitsen:

    God bedring – stakkels.

    Vil det sige at de næste 10 uger må du ikke må vaske op og gøre rent og sårn… men at du godt må sidde og læse en bog og drikken kop øl og sårn…?

    07. marts, 2006 kl. 23:12

  4. Rasmus:

    Vi vil se den på! Vi vil se den på! … eller.

    08. marts, 2006 kl. 06:24

  5. tante lilla:

    eka: Taks. Jeg bliver passet så ganske fint på :)

    frands: Ved ikke om det er det samme de sprøjter med, men det vil være synd at sige, at jeg ligefrem hulkede af grin.

    visitsen: Ja, det er da vel egentlig det, det vil sige :D

    Til gengæld må jeg heller ikke bøje mig det mindste forover eller strække mine arme det mindste bagud. Det gør hverdagen lidt vanskelig, har jeg erfaret – og ville efter blot én dag gladeligt bytte det for en opvask.

    Rasmus: Ehm. Nej.

    08. marts, 2006 kl. 18:26

  6. regitze:

    ti uger!
    efter dem kan du klare alt i denne verden, tante.
    må tiden sprøjte afsted. jeg siger med visitsen, gør det til en dyd og forsøg at nyde at være et stilleben.

    11. marts, 2006 kl. 10:06

Sig noget