På vejen hjem

17. juni, 2005

… De tre midaldrende kvinder bag mig i bussen er kolleger – tilsyneladende et sted hvor man enten stempler eller er på ugeseddel. Chefen kan de ikke lide, og deres mænd gider ikke gøre rent.
“Hvad med Poul-Eriks kone, har hun fundet arbejde?”, spørger den ene.
“Ja, hun fik et vikariat … Det går vist kun til august … Men så kom hun da lidt igang”, svarer den anden.
“Ja … så gik det halve år da … Det er jo ikke let i den alder”, tilføjer den tredje.
Efter en lille pause, siger den første med træt stemme
“Vi har det jo nok meget godt”
De tier alle tre.

… Der går en lav, hårdtpumpet fyr med guldkæde og tatoveringer og leger med sin mobil foran mig på fortovet. Nogle børn med en basketball kommer imod os. Idet de passerer ham, ryger bolden et kort øjeblik ind i fyrens synsfelt. Han vender sig om, ildrød i hovedet og så tæt på at eksplodere, at han slet ikke kan holde fødderne i ro. Let trippende brøler han helt nede fra mellemgulvet:
“Hvis den havde ramt min hånd, så var jeg gået amok!!”

… Idet jeg træder ind af døren til 7-11, stormer en lille pige hen til mig. Hun rækker en drikkeyoughurt frem og nærmest råber:
“Hvad koster den her, hva!!?”
“Ehm … det ved jeg ikke”, må jeg svare.
Pigen vender sig mod en ung fyr, der står i kø:
“Ved du det?”
“30 kr”, siger han og smiler til mig som deler vi en stor hemmelighed.
Pigen ser skuffet ud.

Jeg glemte min iPod derhjemme idag. Mærk verden. Eller noget.