Overvågningssamfundet en realitet?

27. juli, 2004

Mænd i overalls har af uvisse grunde gravet fortorvet på min vej op. Intet usædvanligt i det. Det sker hver dag, landet over, uden årsag. De samme mænd har i to dage siddet i en kassevogn med nedrullede vinduer og spist smørrebrød, tilsyneladende uden nogen decideret plan med det opgravede fortorv. Heller ingen nyhedsværdi at hente der. Mænd i overalls kan lide smørrebrødsmadder – og de kan lide at sidde, ofte i ugevis.

Da jeg for tredje gang idag passerer bilen, slår en fæl tanke mig dog. Hvad nu hvis der ligger en skjult agenda bag hele scenariet? Hvad nu hvis disse mænd i virkeligheden har andre og større mål end at bøvse højlydt, tømme askebægeret ud af vinduet og råbe ”Hey dame!” efter alle forbipasserende hunkønsvæsener?

Tænk over det … hvor smart ville det ikke være. Vi er gennem årtier blevet lullet ind i en stiltiende accept af, at alt, hvad der har med mænd i overalls og kassebiler at gøre, ingen mening giver. Det virker fuldkommen normalt og på ingen måde alarmerende, at de hele dagen sidder uden synlige mål med deres sidden.

Skulle man realisere overvågningssamfundet, ville det næsten være tåbeligt at investere i dyre tekniske systemer, når man nu har disse uudnyttede ressourcer lige ved hånden. Et nationalt – ja, internationalt – netværk af observatører til at registrere alt, hvad man måtte ønske at registrere. De sidder der alligevel. Folk er tilsyneladende trygge ved deres tilstedeværelse. Det er jo næsten for oplagt.

Ja, jeg synes da lige jeg ville nævne det …