En weblog … ?
27. juni, 2004
Nu skal man jo tilsyneladende passe på med alt for faste definitioner. Dog modtog jeg igår, et sted i det københavnske natteliv, et par bud der lissom satte nogle ting i perspektiv … eller …
”En weblog … Jeg boede engang på kollegium med een, der havde dreadlocks. Har det noget med det at gøre?”
”En weblog … Er det når man har virus på sin computer, og systemadministratoren fortæller hvilken server den er gal med … eller noget? Det er i hvert fald noget med virus, ik?”
At …
25. juni, 2004
• Indtage urimelig store mængder feta, tzatziki og ouzo
• Erhverve sig et uvist antal myggestik samt sære solknopper i fjæset
• Aftenhygge på altanen med rødvin i glasset, varme i kinderne og udsigt til solnedgang over havet
• Svare på spørgsmålet ”Where are you from?” omtrent 368 gange
• Undlade at kigge på uret og ikke planlægge mere end 5 minutter frem
• Pakke sine solskoldede rejseledsagersker ind i våde håndklæder og lindrende salver
• Få saltvand i håret, fregner på næsen og sand i lommerne
• Falde i søvn til lyden af bølgebrus og cikadesang
Det var alt sammen lige som det skulle være. Tiden flyver, når man laver ingenting på den fede måde.
Vinden var kold i Kastrup i nat, og jeg er så småt ved mentalt at vende tilbage til virkeligheden.
En kort bemærkning
16. juni, 2004
Jeg har lært et par ting de sidste dage.
1) Lyden af bacon på varm stegepande betyder fejl i strømforsyningen.
I hvert fald, når lyden kommer fra en computer. Og knas med strømforsyningen er ikke så skidt endda. I hvert fald ikke, når ordet ’backup’ blot fremkalder et tomt, bedrøvet blik. Der var lige et par dage med mentale skrækscenarier om tomme harddiske, men tantens åndedræt fungerer nu igen normalt, og kommunikationen mellem menneske og maskine er genetableret. Jeg drager et lettelsens suk og lover højtideligt mig selv at lagre mine mesterværker mere end eet sted fremover.
2) Man skal ikke kimse af telefonopkald, der indledes med ”Hey, nogle planer for den næste uge…?”
Pludselig gik det stærkt. Pas, tandbørste og bikini er pakket. Vi rejser imorgen tidlig.
Ses om en uges tid.
Jeg dukker mig også …
10. juni, 2004
Inspireret af et indlæg eller to, har jeg lige et par tanker omkring anonymitetsaspektet.
Liselotte efterlyser motiver for anonymitet. Af samme grund som jeg er anonym, kan jeg ikke uddybe hvorfor jeg er det. Dette lyder utvivlsomt belastende kryptisk, men sådan må det nu engang være. Til gengæld kan jeg – udelukkende for mit eget vedkommende, selvfølgelig – afvise et par mulige årsager til anonymitet.
Ligegyldigt om jeg bruger det navn, der står på min dåbsattest eller mit net-alias, står jeg inde for de ting jeg skriver. Selvom jeg principielt er anonym, skriver jeg ikke ting, der udleverer andre, ligesom jeg har en grænse for, hvor personlige mine indlæg bliver. Jeg skriver ikke ting, som jeg ikke vil konfronteres med online eller offline. I det hele taget gør anonymiteten ikke den store forskel.
Egentlig kan jeg ikke lade være at undre på, hvorfor navnet er så vigtigt. Når jeg læser andres blogs, gør det ikke den store forskel om de hedder (eksempelvis) Liselotte eller visitsen. Det drejer sig for mig i sidste ende om, hvorvidt vedkommende skriver noget, jeg kan relatere til (personligt/sprogligt/…). Jeg får ikke mere eller mindre ud af en blog ved at kende forfatterens adresse og telefonnummer.
Som Robert skriver i en kommentartråd, tager det tid at opbygge troværdighed på nettet, men umiddelbart kan jeg ikke se den store forskel i at opbygge troværdighed omkring ens virkelige navn og et alias. For mig er begge dele bare bogstaver, og troværdighed er noget, man gør sig fortjent til. Har man et anonymt netnavn, vil folk med tiden kunne relatere det til indlæg og kommentarer, præcis som det er tilfældet, hvis man bruger sit fulde navn. Nu jeg tænker over det … hvis jeg brugte mit rigtige navn i kommentarer histen og pisten, ville det vel i virkeligheden være mere anonymt end mit anonyme navn …
Well, det kan godt være jeg fik rodet lidt rundt i argumenterne her. Ovenstående er nok mest et forsøg på at rede mine egne tanker ud. Jeg er egentlig ikke uening med Liselotte, men mener at sagen kan ses fra flere vinkler. Der er forskellige måder at være anonym på.
Ps: Jeg hedder Trine – gør det nogen forskel?
[titel udgået pga manglende overskud]
08. juni, 2004
Jeg udstøder et *pfh*. Mere kan det ikke blive til.
Eksamensforberedelse er et opslidende koncept – og temmelig uholdbart, når det kommer til stykket. Eneste plus er, at man i omgangskredsen har en gyldig undskyldning for at være tvær, fraværende og bitter på verden.
Det må kunne udnyttes bedre, egentlig …
Dagen før dagen
06. juni, 2004
Jeg kender to knejte, der lige nu sidder og hyperventilerer, mens de leger med tanken om at emigrere til sydlige himmelstrøg.
Det startede ganske som det plejer. Med øl. Ingen kunne forudse, at det skulle komme så vidt. Der er jo blevet kastet adskillige mere eller mindre besynderlige forslag på (café)bordet i tidens løb. Langt størstedelen af dem er aldrig blevet realiseret – endsige sagt højt i ædru tilstand.
Der var dog noget ved denne ene idé, som de to ungersvende ikke helt kunne lægge fra sig. Der blev fulgt op, der blev uddybet og der blev planlagt (af og til endda uden alkohol). Et koncept begyndte at tage form …
Nedtællingen er igang. Det er lige om snart. Trommehvirvel herfra.
Mmmm
04. juni, 2004
Hvor mange gange i træk kan man høre en cd, før man ryger ind under en eller anden form for medicinsk betegnelse?
Regnvejr, optræk til forårsforkølelse og udsigten til at tilbringe det meste af en weekend i eksamenslæsningens fæle tvangsisolation opvejes (næsten) af forelskelsen i en lyd.
Jeg kaster et håndtegn eller to og smiler nærmest.
BloggerParadokset
03. juni, 2004
Jeg har en teori. Den bygger på observation såvel som egen erfaring. Vi kunne jo kalde den BloggerParadokset.
Den lyder i al sin selvmodsigende enkelthed: Jo færre ting, der sker i ens liv, des lettere er det at finde på noget at blogge om. Så snart der sker interessante ting (gode som dårlige), skal man til at sortere, hvilket nemt kan medføre så megen frustration, at blog-block’en sætter ind.
Jeg skal da gerne erkende, at den ikke er testet på det allerbredeste udsnit af blogosfæren. Til gengæld er den heller ikke testet på dyr.