Så er der service!
08. august, 2008
Jeg besøgte i går en, her unavngivet, café på Vesterbro. Vi sad i nærheden af baren og kunne derfor følge tjenerens håndtering af et par piger, der kom op for at klage over deres mad. Jeg fangede ikke helt hvad klagen gik på, men hørte til gengæld følgende sætninger komme ud af tjenerens mund (mit gæt er, at han var omkring 12 år):
“Det ved jeg ikke noget om, jeg arbejder her bare”
“Han siger altså, at han har lavet den som han plejer”
“Nåmen jeg kan bare sige, at der ikke står noget på kortet, som er ikke er på tallerkenen”
Vi valgte at indtage vores aftensmad et andet sted. Men jeg er jo også bare en sur gammel kone.

Rasmus:
Den slags service var aldrig gået herovre i guds eget land.
09. august, 2008 kl. 00:34
trinetrine:
Nej, der er en helt særlig charme over københavnsk café-service.
30. august, 2008 kl. 18:17