Slowmotion Wednesday
24/03-2004
Er det bare mig, eller går alting en smule langsommere idag? Jeg tænker langsommere. Jeg bevæger mig langsommere. Min internetforbindelse er langsommere. Der er hakker i mp3 filerne. Telefonens ring er mere langtrukne end normalt. Og lur mig om ikke den flue, der flyver rundt i min stue, flyver langsommere, end den gjorde igår.
Duelighed
22/03-2004
Jeg ligger på maven på sengen. Hovedet i fodenden, bogen under næsen, kuglepennen i hånden. Blikket glider langsomt væk fra bogstaverne på papiret og gennem vinduet ud i gården.
På tagryggen overfor sidder en due. Endnu en kommer til og sætter sig omkring en meter bag den første. Langsomt begynder due nr. 2 (vi kunne jo kalde ham Dan) at nærme sig due nr. 1 (Alice). Alice fornemmer, at noget er på færde og tripper fremad. Hun er ikke den slags pige. Dan tripper efter. Han er ikke fyren, der sådan lige fanger et hint. Inden længe knokler de henad tagryggen i hastig fart. Til sidst bliver det Alice for meget, og hun tager afsæt og svæver bort fra sin stalker.
Her er det, man må tage hatten af for Dan. Han er muligvis lige blevet dumpet på det groveste, men ikke om han lader sig mærke med det. Man har vel sin stolthed. I samme øjeblik Alice letter, stopper Dan fuldstændigt op og ser på ganske overbevisende manér ud som om, intet er hændt, som om han har siddet der alene på tagryggen i timevis og bare nydt udsigten. Jeg har sgu ikke brug for nogen. Jeg har det fint med at være alene. Singlelivet, det er lige mig.
Bogen, tante, bogen …
Follow the light
21/03-2004
Det gør ondt, når dem man holder af har ondt. Når der ikke er noget at sige eller gøre – andet end at tilbyde rigelige mængder cigaretter, sukker og tilstedeværelse. Det varmer til gengæld lidt, når man gennem tårerne aner tilløbet til et smil, når der – omend blot for en kort stund – stadig kan grines af en rigtig dårlig joke. Så fornemmer man en snert af håb, et lille bitte blinkende lys i horisonten.
Og så på en søndag
21/03-2004
Dagen dedikeret til ud-af-huset opgaver.
Hvornår lærer jeg dog at tænke mig om, før jeg svarer ja til den slags … !?
Update: Og så er det vist godt med det. Resten af søndagen forventes tilbragt i trygge og vante rammer.
Det griber om sig
20/03-2004
Nu er det jo ikke for at udlevere nogen, men det ville være synd at sige, at det fædrene ophav nogensinde har været at forveksle med en sand indretningsarkitekt. Indtil for ganske nyligt. Jeg ved ikke, om det er et naturligt led i en almen menneskelig cyklus, men på det seneste er han gået til sagen med hidtil uset entusiasme.
Aldrig har en mand med så lille en pladesamling haft så eksklusivt et anlæg. Aldrig har et hjem haft så gennemført en kollektion af bordskånere, coastere og vinsæt. Trumfen kom her til formiddag: ”Ja, nu vi alligevel skal have det nye induktions komfur, må vi hellere få sat noget nyt væv på køkkenvæggene. ”Man bruger jo ikke fliser længere”.
It’s the end of the world as we know it.
But it’s true!
19/03-2004
Jeg har nu (muligvis til nogles undren) set papir på, at der intet er galt med mit hoved. I hvert fald ikke noget en mr-scanner sådan umiddelbart kan opsnappe.
Det er da egentlig en ok måde at starte weekenden på. Det er jo lige før, man burde fejre det med en enkelt øl og et lille stykke musik.
Så skete det!
18/03-2004
Tillad mig at bryde ud i spontane klapsalver og forårskådhed. 18 grader. Dér går grænsen for viceværters julespirit åbenbart. Træet er væk! (Her ville et permalink nok være på sin plads, men sådan leger vi ikke hos blogspot. Skulle nogen føle sig tabt, skal der scrolles ned omkring 10. februar).
Solbrillerne er fundet frem. Lufferne er lagt på hylden. Solen brager og jeg har lige været i svømmehallen. Bring it on!
Tætpåmidnatstanker
17/03-2004
Oh, for the sake of momentum
Even though I agree with that stuff about seizing the day
But I hate to think of effort expended
All those minutes and days and hours I have frittered away
(Aimee Mann, Momentum)
Nu sådan noget som søvn
17/03-2004
… er det ikke farligt opreklameret? Er det ikke bare noget, nogen engang har fundet på, at vi har brug for? Det er jo slet ikke nødvendigt. Siden lørdag har jeg sovet max tre timer pr. nat. Og det har jeg da ikke taget skade af.
Ja ja, det er da muligt, at mine hænder ryster en anelse, at mit hoved dunker og at jeg har svært ved at tænke normale tanker. Det er muligt, at jeg er gået ind i et par døre, at alt hvad jeg rører ved falder på gulvet og at jeg er ude af stand til at læse mere end 1½ minut ad gangen, før bogstaverne flyder sammen og danner sære figurer.
Men tænk på al den ekstra tid, jeg pludselig har fået forærende. Tid til at stirre tomt ud i luften. Tid til at tabe tråden. Tid til at gabe.
Man kan sove, når man bliver gammel. Sikke da noget sludder. Det er jo netop det, man ikke kan!
Det er ok at lyve
16/03-2004
Bare en lille smule. Engang imellem. Ik. Hvis intentionerne bag er gode og (delvist) uselviske. Ik. Hvis man eksempelvis forudser en grim situation. Eller i hvert fald ubehagelig. Nej, grim. For flere af de involverede. Hvis motivet nu blot er at undgå denne situation. Ik. Man gør jo bare andre en tjeneste. Hensyntagen. Kunne man vel kalde det. Ik.
Hvorfor er det så lige, at den dårlige samvittighed sniger sig ind og tager plads der just præcis midt i maven…?