Tvetydige forårsfornemmelser
4/04-2004
Det ligger i lydene, det ligger i vinden, det ligger i duftene, det ligger i lyset, det ligger i kalenderen, det ligger i musikken på anlægget …
Jo længere tiden føles, jo langsommere den synes at gå, des hurtigere er man på forunderlig vis tilbage ved udgangspunktet. Der hvor alting begynder. Og slutter. Een lang gentagelse med tillæg. Modificeret déjà vu. Hvis bare man havde større indflydelse på redigeringen …
(Bær over med mig. Jeg tror, det er en søndagsting – et fænomen der i øvrigt ofte, men ikke altid, falder sammen med hvad en af mine veninder har døbt ’Post-Drinking-Blues-Syndrom’)
Ok så
2/04-2004
Telefonen ringer
Ham: [distræt og hektisk tonefald] Hej du … Går det godt?
Mig: Jo t…
Ham: Er du forvirret?
Mig: Njøh, ikke sådan mere end normalt …
Ham: Nåmen, jeg er forvirret. Skulle jeg ikke tage at ringe igen om et par minutter?
Mig: Tjoh …
[klik]
Af og til overvejer jeg, om det er mig eller resten af verden, den er gal med …
Tips & tricks
1/04-2004
Skulle man have for meget tid tilovers eller blot tænde lidt på potentielle tvangstanker, kan følgende anbefales:
1) Køb en røgalarm
2) Sørg for at batteriet er tæt på at være dødt
3) Anbring alarmen det mindst indlysende sted, du kan komme på
4) Glem alt om, hvor du har placeret den
5) Brug de næste 2 timer på at overveje, om du er ved at miste forstanden eller om der virkelig er bizart pibende mus i lejligheden
Bare en tanke
30/03-2004
Hvad har de tænkt sig at gøre, når hende kvinden og ham manden, der indtaler samtlige reklamer på dansk tv, går på pension … ? Der er jo tilsyneladende ikke andre i det ganske danske land, der kan tiltroes opgaven.
Tirsdags-twist
30/03-2004
Ældre dame i svømmehallen: ”Nej, hvor er din tatovering dog pæn”
Kassegut i Netto: ”Kan du have en rigtig god dag”
Reklamefyr gennem dørtelefon: ”Undskyld … undskyld … reklamer … hvis det’ ok … ?”
Der er noget, der er helt skævt her …
Succesoplevelse
29/03-2004
Ok, vi taler ikke Nobel-nominering eller OL-kvalificering, men man lærer jo efterhånden at sætte pris på hverdagens små successer. Og dette er egentlig en af de større. For første gang siden mit verdensbillede for godt 8 måneder siden forvandlede sig til en stormfuld tur på Oslo-båden, har jeg dristet mig op på en cykel.
Turen var ikke lang, den indbefattede et par kritiske øjeblikke i hjertet af Vibenshus Runddel og jeg var da en kende mere tummelumsk end vanligt, da jeg igen steg af cyklen, men jeg slap fra eksperimentet uden at påføre mig selv eller andre (varige) skader.
Det er muligt, at jeg skal holde mig fra Nørrebrogade i myldretiden og være varsom med at blande alkohol ind i fremtidige eksperimenter af slagsen, men jeg tror faktisk, der er grund til optimisme. For første gang anede jeg et glimt af mit gamle liv. Det kribler i fingrene for at få løbeskoene ned fra hylden.
Bag facaden
28/03-2004
Mine naboer holdt fest i nat, da jeg kom hjem. Mine naboer holder aldrig fest. Mine naboer er pæne, kedelige, prototypiske østerbroere. Hvis man slog ’østerbroer’ op i et leksikon, ville der være et billede af mine naboer. De er midt i trediverne og har en søn på omkring tre. Jeg er sikker på, at de har gode pensionsordninger, får årstidernes basiskasse tilsendt hver uge og er fanatiske ikke-rygere. Han spiller fodbold i Fælledparken hver lørdag formiddag og hun går til yoga hver tirsdag. Tror jeg.
Derfor var jeg også snarere overrasket end generet af at ligge vågen til lyden af hede basrytmer, knust glas og væltende stole til langt ud på morgenen. Det var på sin vis helt befriende at høre ham brøle ”Fjår fjanden, det’ schudda ligemeget!”
Idag er alt dog tilbage ved det gamle. Ud af deres åbne køkkenvindue kan jeg høre hendes velartikulerede brok blande sig med lyden af opvask. Han mumler bare. Som han plejer.
Jo det …
28/03-2004
Hørt i natbussen:
”Du’ total flæskeren”
”Hør glad sylle!”
Jeg føler mig meget gammel.
Find Iver
26/03-2004
Jeg har ledt alle de sædvanlige steder (til trods for at erfaringen fortæller mig, at succesraten ikke just er slående). I knapperne på fjernbetjeningen, i mailboksen, på et uvist antal hjemmesider, i opvasken, i cd samlingen (d-m + s-t), i køleskabet (og der er trods alt ikke meget andet end en liter mælk og en tom flaske ketchup at gemme sig bag).
Arbejds Iver er væk. Han lader sig hverken true med, at deadline falder om et par timer eller lokke med at vi kan lege, når bare det her er overstået. Stædige skarn. Ham har jeg sgu ikke været for heldig med.
To slags virkelighed
25/03-2004
Det hænder, at man møder folk fra en periode, man egentlig havde forsøgt at lægge bag sig. En periode, der på trods af, at den i virkeligheden ikke ligger så forfærdelig langt tilbage, føles som om den tilhører en helt anden tidsregning. En periode, der har sat sine spor – på godt og ondt.
Et enkelt ”Gud, hej!” genskaber hukommelsen på mindre end et sekund. Stemmer, dufte, stemninger og følelser skyller ind, og man undrer sig over afstanden mellem, hvor man er nu, og hvor man var dengang – på een gang kort og uendelig lang. Alt er ændret. Intet er ændret.
Det indre kaos kan måske anes i øjnene, men munden smiler og stemmen siger blot: ”Det går fint, hvad med dig?” Selvom mødet begrænser sig til et par få minutter, sidder følelsen i kroppen til godt op ad næste dag. Følelsen, der ikke helt kan defineres, men som gør blikket fjernt og tankerne usammenhængende.