Ku’ vi skrue bare lidt ned … ?
17/04-2004
Pudsigt, egentlig, som solen den ene dag er kilde til håb, energi og optimisme
- for den næste at udgøre Enemy #1
Sorry
16/04-2004
Note to self:
Forår betyder åbne vinduer. Lad vær’ lad vær’ lad vær’ med at synge med på Red Hot Chili Peppers’ ”Otherside”!
Når vinduerne i gården bliver lukket, eet efter eet, er det et tegn. Et tegn, der ikke bør ignoreres.
HI-FI Therapy
15/04-2004
Zownd består af 3 fyre, der dj’er den rundt omkring i det københavnske natteliv. De har eksisteret siden 2001 og spillet på steder som Rust, BarStarten, Skurks mv. samt ved forskellige private arrangementer.
Fredag holder de fest på Nørrebro, hvor de vil fyre op for (og jeg citerer): ”superb house, rockhouse, electro and bossatech tracks”.
Stedet er Esromgade 15.
Der er gratis entre mellem kl. 22-23. Derefter koster det 40 kr. hvis man er på gæstelisten, 50 kr. hvis man ikke er.
(Gæstelisten kan man komme på ved at sende en mail med fuldt navn til fvock@hotmail.com inden fredag kl. 12:00)
Billige barpriser!
Det plejer at være godt. Og så er de nogle flinke fyre :)
Det var bare det, jeg ville sige. Tænk over det.
Bare et lille hint … ?
14/04-2004
A eller B …
Højre eller venstre …
Ja eller nej …
Hvor er ”Den Store Beslutningshåndbog”, når man har brug for den!?
Mennesket vs. maskinen
13/04-2004
Min vaskemaskine er ondskab i rendyrket form. Jeg mistænker den for at have gang i noget terrorvirksomhed af en art.
Skade af materiel har den mestret gennem en længere periode nu. Den beslutter simpelthen selv, hvornår den finder det passende at afmontere sig vandhanen, hvilket oftest resulterer i betydelige mængder vand ud over bord og gulv.
Fysisk skade er den også ganske ferm indenfor. Eksempelvis har den dut, der løsner hjulene, så dyret kan (eller burde kunne) flyttes, specialiseret sig i at påføre tæer en helt absurd grad af smerte.
Men nu har maskinen overgået sig selv. Psykisk terror. Den har pillet ved vandhanen, så denne har anlagt sig en gevaldig frustrerende dryppen. Meget hyppig. Meget regelmæssig. Meget høj. Det har været en meget lang nat.
Men den skal ikke få mig ned med nakken, skal den ej. Jeg forsøger bravt at undlade at vise tegn på frygt eller vrede. For det er jo det, den vil have. Jeg borer neglene ind i håndfladen, men siger ikke så meget som et ord. For så har den vundet.
Det bedste forsvar er et angreb, har nogen vist engang sagt. Jeg overvejer at lægge ud med at placere et tikkende ur i køkkenskabet i nat. Bare sådan for at psyke den lidt.
Absolute C/Am – Volume 58
11/04-2004
Alt for længe har den stået der og set sørgelig ud. Jeg var faktisk begyndt at tænke i retning af medlidenhedsdrab, men noget må have indikeret, at der stadig var en lille rest af liv tilbage. En lille bitte gnist af håb. Så denne weekend har min gamle guitar fået en mindre makeover. I stedet for 3½ trævlede, slatne snore har den nu fået 6 spritnye, superspændte strenge. Og de stemmer næsten (tak Rasmus).
At det er mere end et halvt årti siden jeg sidst har slået en akkord an har på ingen måde afholdt mig fra at kaste mig ud i den ene ynkelige solo efter den anden. Det er i virkeligheden helt utroligt, hvor mange måder to akkorder kan kombineres på.
Mine naboer vil se tilbage på dette forår med glæde i maven og varme om hjertet. Jeg venter en takkegave hvert øjeblik (hvis I læser med, vil plaster til min venstre hånd være kærkomment).
Stik den!
8/04-2004
Og bedst som man sidder og driver væk i egne tanker og overvejer, om det er febervildelser eller om hovedretten på tallerkenen virkelig har reproduceret sig selv, mens man kiggede væk, sætter bordherren ind med trumfen:
”Ja, nu har jeg jo været på sommerkursus i filtning …”
I rest my case.
Careful what you wish for!
7/04-2004
Eller ønsk i hvert fald meget specifikt. De højere magter har det med selv at hitte på kreative løsningsforslag.
Et af disse kunne være influenza …
Årstidsforvirring
6/04-2004
Der er nogle ting, der bare ser rigtig cool (på-den-halvkiksede-måde) ud på film. Såsom når hovedpersonen strider sig gennem New Yorks gader en stormfuld, regnvåd efterårsdag, kæmper med en genstridig og sønderslidt paraply, for derefter at kyle den i den skraldespand, som helt tilfældigt men ganske belejligt er placeret lige der, hvor heltens frustrationer kulminerer.
Det var godt nok Østerbro, og det skulle vist nok forestille at være forår, men idag følte jeg mig for en kort stund som en ægte New Yorker, da jeg knaldede paraplyen mod bunden af den grønne skraldespand for derefter med udtalt fuck-verden-attitude at stride videre i uvejret.
(Det havde måske virket en tand mere cool, hvis ikke jeg en halv meter længere fremme havde været nødt til at stoppe for rødt)
Tips & tricks #2
6/04-2004
Skulle man en sen aften komme hjem, tænde lyset i køkkenet, ikke ramme den rigtige knap i første forsøg, ikke tænke videre over det … Vågne næste morgen, åbne køleskabet, blive mødt af en udefinerbar og stærkt ubehagelig dunst, kan man nok være temmelig sikker på, at der er en sammenhæng …
Ikke fordi dette råd gør nogen forskel. Der, næste morgen.