Lang fredag. Meget lang.
14/05-2004
Slik – tjek!
Chips – tjek!
Sodavand – tjek!
Alkoholdige drikke – tjek!
Flag på fod – tjek!
Midlertidig oprykning af kvalmegrænse
(i ordets bredeste forstand) – tjek!
Håb om tolerance og udholdenhed – tjek!
Løfter om lagkage – tjek!
Diadem – bugger!
(en lysebrun, lettere slidt cowboyhat i fløjl er bare ikke helt det samme)
Smøger – tjek!
Rigtig mange smøger – tjek!
Jeg må tro på, at alle mennesker besidder masochistiske tendenser af en eller anden art. Ellers ser jeg ingen forklaring på, hvad jeg er på vej til at begive mig ud i. En lejlighed på Nørrebro vil inden længe være omdannet til et royalt inferno af flag, faldera og didgeridoo.
Dybe indåndinger og Gud bevare Danmark.
Der kom et brev
12/05-2004
Whoosh. Navnet på flyttekortet sendte med det samme tankerne 12 år tilbage. Det var det år, der blev tilbragt langt hjemmefra i en sær form for tidslomme. Det var da alting føltes meget let og meget kaotisk på een og samme tid. Da verden pludselig åbnede sig, og man havde en fornemmelse af at blive indviet i en hemmelighed, ingen før havde opdaget. Det var helt sikkert, at ingen før havde oplevet, hvad vi oplevede det år. At ingen før havde følt, hvad vi følte. At ingen før havde forstået, hvad vi forstod.
De venskaber der opstod, og de bånd der blev knyttet var ubrydelige. Ingen tvivl om det. Vi skulle aldrig miste kontakt, selvom vi blev spredt ud over hele landet – svor vi over lejrbålets gyldne flammer til lyden af et gammelt Hendrix nummer. Og det holdt. Lige indtil sommerferien var forbi.
I rubrikken for tilflytteradresse står der København. Om et par timer skal vi ud og drikke kaffe. Det er der sgu ikke megen ungdomsrebelsk lejrbålsstemning over. Pludselig føler jeg mig næsten voksen. Jeg ved ikke, om det er en god ting.
Det globale gennemsnit
10/05-2004
Mon der er sådan en slags global humør-balance, der skal opretholdes? Når nogle er oppe, må andre nødvendigvis være nede, ellers kommer der rod i regnskabet?
Note to self #3
8/05-2004
Aflæg ikke løfter i beruset tilstand.
Slet ikke løfter, der indeholder ordene centrum, lørdag og formiddag eftermiddag.
Og skulle den smutte, så husk:
Treo er din ven. Også selv om din mave siger noget andet.
Gæt en søgende
7/05-2004
1. En person, der ligger inde med en pakke, vedkommende ikke ved hvad han/hun skal stille op med
2. En person, der overvejer mærket, men vurderer at lidt research er på sin plads
3. Sundhedsstyrelsens nyeste tiltag i kampen mod det onde
(”Du er SO busted, søster!”)
(Nærværende indlæg hører ind under kategorien “tante tjekker referrers og undres”)
Note to self #2
5/05-2004
Don’t, don’t, don’t klø dig i øjet, når du lige har smurt Mentholatum på læberne.
Verden ses ikke klarere i et skær af menthol.
Brokblock
3/05-2004
Jeg kan ikke rigtig finde på noget at brokke mig over.
Og hvad skal man så med en blog?
Update: Er lige gået ind i dørkarmen. Av. Vi er på igen.
Så er det nu!
29/04-2004
For lige at blive ved svømmehallen, så har jeg undret mig lidt. På den ene endevæg i hallen sidder en stor, rød knap og ovenover hænger et skilt, hvorpå der står ”Druknealarm”.
Man skal godt nok være ualmindelig langlemmet, hvis man skal kunne nå at trykke på knappen, mens man ligger i pølen og kæmper for overlevelse …
Svømmehalscitater #2
28/04-2004
Jeg indbyder til brok, tror jeg. Jeg skal da blankt erkende, at pessimismen er mit fundament her i livet, men af og til – som f.eks. idag – er jeg næsten i noget, der ligner godt humør. Men ægte sortseere kender deres lus på … eller hvordan det nu er. Tilsyneladende.
Man står og passer sig selv i omklædningsrummet i svømmehallen. Smiler måske næsten lidt. Men sådan noget slipper man ikke ustraffet fra. Straks ankommer en furie af en kvinde iført håndklæde og højt opsat hår. Hun kigger bebrejdende på een og siger med fortørnet stemme:
”Ja, det blev jo en kort svømmetur!”
”Nå?”, forsøger man sig med et smil.
”Ja, der står jo, at man skal gøre håret vådt. Og nu har jeg jo ikke min specielle shampo med. Man kan jo ikke vaske hår med striber i en hvilken som helst shampo. Det går jo bare ikke!”
Vi fortsætter herefter ud i en forklaring om, at hun skulle have holdt sig til Gladsaxe svømmehal, for dér behøver man skam ikke vaske hår (hmm, i øvrigt), hvordan hun ALDRIG har hørt mage og at det jo ikke ligner noget, at hun så ikke kan få pengene tilbage …
Der er meget mere (tror også vi kommer omkring arbejdspladsen og noget med en p-bøde), men på et eller andet tidspunkt slipper min koncentration op og ordet ”hvorfor!?” bliver ved at runge i mit hoved. Måske jeg skulle tage at købe noget lyserødt tøj. Eller bare et lyserødt håndklæde. Jeg tror ikke folk i lyserødt bliver udsat for den slags.
Mmm
27/04-2004
Der er noget foruroligende fascinerende over en lullaby, der starter med:
”My hands ‘round your throat
If I kill you now, well, they will never know”
Until the morning comes, Tindersticks
Men smukt er det.
(Når kassekreditten alligevel er udnyttet til langt over smertegrænsen, gør en cd fra eller til vel ikke den store forskel. Overbeviste hun med stor succes sig selv om)