Brev
23/07-2004
Kære VVS-mand,
Jeg ved, at du er en travl mand. Der er rør, der skal ses på. Der er frokost, der skal spises. Der er øl, der skal drikkes. Især på en fredag. Og jeg ved, at det kan være svært at bevare overblikket i en stresset hverdag.
Derfor er jeg heller ikke sur over, at du beslutter dig for at lukke for vandet – ALT VANDET – uden så meget som at varsle det på en post-it.
Joh, jeg indrømmer da gerne, at det er en anelse ubelejligt for mig, da jeg netop er hjemvendt fra en løbetur. Men det skal du ikke tænke på.
Det er måske også en kende generende ikke at have nogen idé WHATSOEVER om, hvornår man kan forvente at komme i bad. Men det må du ikke lade dig stresse af. Endelig ikke. Spis du bare din frokost. Drik din øl. Hey, tag resten af dagen fri. Jeg venter bare til mandag, så.
For jeg skal ikke brokke mig. I må i forvejen høre så meget. Alle disse fordomme om håndværkere. Helt uberettiget.
God weekend og varme tanker herfra,
/tante lilla
PS: Pøh!
Bybillede #2
22/07-2004
Kun i postdistrikt 2200 ser man en hund, hvis krigsskader er lappet sammen med gaffatape.
Ejeren så stolt ud. På den nørrebro’ske måde.
Ah, well …
21/07-2004
• Tager mig, efter snart 3 års grundig overvejelse, sammen til at lave digital backup af en art. Går i stå, da jeg ikke kan få plastikken af cd-rommen.
• Overvejer at aktivere det nyligt ankomne dankort, men finder ud af, at jeg skal skrive under på bagsiden. Kan ikke finde en kuglepen, der virker.
• Beslutter mig for at afkalke elkoger. Slår hovedet mod bordpladen i forsøget på at finde afkalkningsmiddel.
Projekt bliv-voksen er udsat på ubestemt tid.
Tid
20/07-2004
Jeg sidder og slår mig selv i panden med en grøn lighter og undrer på, hvorfor det materiale, tiden er lavet af, varierer fra person til person.
Har tilbragt dagen i selskab med et menneske, hvis tid er lavet af byggeklodser. Klodserne synliggøres af skemaer, kalendere og lister. Hun har helt styr på, hvad hun skal om 34 dage og 7 timer – og hvor længe det varer.
Min tid er lavet af et udefinerbart stretch-materiale. Det kan være svært at vurdere, hvor langt man er i forhold til hvad – og alt for nemt at udskyde, hvad udskydes kan. I skrivende stund er der i hvert fald tre opgaver, jeg burde tage fat på. Men tiden går. Eller står stille. Alt efter hvordan man anskuer det. Og jeg får lyst til at sparke mig selv hårdt bagi, men vurderer at det er mere overskueligt at slå sig selv i hovedet med en lighter.
På den anden side giver stretch-materiale plads til at tænke tanker, der ikke helt giver nogen mening. Og til at skrive sorte indlæg om byggematerialer.
Desuden synes et liv i punktform heller ikke voldsomt tiltalende. Egentlig.
Morgenløbetur ved havnen
16/07-2004
• Kvinden hiver sin mand i armen, så jeg kan komme forbi. ”Achtung, Hansi!”, hvæser hun af ham.
• Fyren i den flaskegrønne sovepose virker ganske upåvirket af, at trafikken på den 4-sporede vej brøler om ørene på ham. Solen varmer hans ansigt.
• Det japanske par stopper mig for at spørge om vej til centrum. Jeg peger. De går i den modsatte retning.
København dufter næsten af sommer idag.
[indsæt lyd af spark over eget skinneben]
14/07-2004
”Futter lige ned efter smøger”, skrev jeg på MSN tidligere idag.
Man skal passe på med den slags ytringer. Her i retrospekt synes ’lige’ som et temmelig ambitiøst ord at bruge i denne
sammenhæng …
Tre meter henne ad fortorvet konstaterer jeg, at nøglerne stadig ligger på spisebordet … (glimrende!) … ved siden af mobiltelefonen (super!). Heldigt, ellers, at jeg har iført mig klipklappere og undladt at medbringe overtøj!
Jeg må også snart holde op med at ryge.
No shit, Sherlock!
13/07-2004
Har muligvis nævnt mine solknopper i ansigtet en enkelt gang eller to. Efter at have tilbragt det meste af tre uger under en paraply, begyndte jeg dog at tvivle på, hvorvidt solen egentlig kunne holdes ansvarlig for fænomenet. Denne knivskarpe konstatering (blandet med en god portion forfængelighed) gjorde således, at jeg tidligere idag indfandt mig hos doktormanden.
”Jah…”, siger han, mens han med sammenknebne øjne stirrer på min hage
”Det ligner jo nok det vi kalder ….”, fortsætter han med alvor i stemmen og faglig bekymring i øjnene
[lilla holder vejret og venter med gru i sjælen på en frygtindgydende latinsk betegnelse, der indikerer kroniske tilstande og livslang lidelse]
…”Eksem omkring munden”
Hør, er det seks år medicinstudiet varer!?
Anyway, er nu udstyret med cremer og en mulig antibiotika-kur, og så håber jeg vist nok på, at vejret fortsætter i samme depressionsfremkaldende stil. Kombinationen af denne kur og sol resulterer nemlig sjovt nok i …. yup, udslæt!
Medicinens verden er en fascinerende een!
Noget med en fest …
11/07-2004
A: Hvad så med om vi holdt en fest … ?
B: Fordi … ?
C: Bare fordi.
B: Med øl?
A: Masser af øl!
B: Klart!
C: Og mange mennesker!
B: Rigtig mange mennesker!
C: Og lokaler og underholdning og den slags…
A: Absolut. Det bliver stort!
B: Det var bare for sjov, ik?
A: Selvfølgelig.
C: Ja da.
Kast et navn eller fem på, så bliver vi så glade. Virkelig.
Advarsel
8/07-2004
Hvis nogen skulle finde på at nuppe en tur med bus nr. 40, så vogt jer for en klippegal kortmaskine. Før I ved af det, har den taget kortet som gidsel og klippet det fulstændigt i sænk (for eksemplets skyld kunne vi jo sige, at man lige havde investeret i et spritnyt, blåt et af slagsen).
Og der er intet at gøre ved det, siger buschaufføren. Mens han smiler. Med dig – ikke af dig. Er jeg sikker på.
Fri leg
7/07-2004
Passerer en legeplads. Bag busken står en gruppe drenge i alderen 10-12 år. Der diskuteres. Een sætning når mine ører:
”Hey! Hallo! Du arbejder for mig! Så får du bar’ ik’ problemer med nogen fra Nørrebro!”
Barndommen er ikke, hvad den har været.