Nu stopper det!
12/01-2005
Når man nærmer sig de tredive med alt for hastige skridt og i forvejen synes det hele pludselig går en anelse stærkt, kan det være en smule angstprovokerende at erfare, at selv græsset i Fælledparken er igang med at etablere sig.
Lilla hos frisøren
11/01-2005
Lilla: “Har du et eller andet, så håret ikke bliver så … fimret … noget der glatter det lidt?”
Frisøse: “Ja, altså, jeg har den her hårlak. Den er altså super”
Lilla: [kaster et blik på frisøsens hår, der med al sandsynlighed ikke ville sidde anderledes, hvis hun havde stået ved Vesterhavet under lørdagens orkan] “Lak? Den gør ikke håret … stift … eller fedtet?”
Frisøse: “Nej, overhovedet ikke. Den er altså helt fantastisk”
Lilla: “Hm, hvor meget koster den?”
Frisøse: “160. Man kan også få den i lille, men det kan altså ikke betale sig. Det er den her du vil have”
Lilla: “Nå. Jamen. Så.”
I skrivende stund føles garnet mest af alt som en friturestegt stålbørste. Jeg må lære at lytte til min indre stemme. Den stemme, der fortæller mig, at tøser, der siger “altså” i hver anden sætning og bruger mere make-up end Christina Aguilera, bør man ikke stole på.
You want the truth!? … SOD #1
4/01-2005
Al denne teknologi må kunne bruges til noget, tænker jeg. Noget større, noget meningsfuldt …
Og hvad er større end sandheden? Sandheden kan dog være et noget uoverskueligt begreb, og en indsnævring af feltet synes derfor nødvendig. Man må starte i det små. Man må starte med det, man kender. Vi har alle vore ekspertområder.
Eftersom jeg er af hunkøn og af en eller anden grund udstyret med en ret minimal blære, vil jeg betegne mig selv som lidt af en ekspert inden for området “Dametoiletter”.
Jeg har derfor sat de højteknologiske apparater i sving for at få Sandheden Om Dametoiletter (SOD) ud til folket. Jeg forestiller mig en serie af sandhedsskud. Det første er hentet i Frederiksværk:
(BTW og helt uden for kontekst: Skulle nogen få tanken “Hey-Frederiksværk-der-har-vi-da-aldrig-været-så-lad-os-smutte-
en-tur-omkring-så’n-bare-fordi”. Don’t. Seriøst. Nogen burde gøre mere ud af at advare om den by)
Der er ikke noget, der er så skidt …
31/12-2004
Livet gør det jo nærmest lidt for provokerende let at være pessimist, når maveinfluenza tvinger én til at tilbringe nytårsaften under dynen.
Men ikke om jeg vil narres ind i den slags forudsigelighed. Jeg har – i direkte modstrid med mine naturlige tilbøjeligheder – tænkt mig at fokusere på de positive ting ved denne situation. For kom ikke og sig at der ikke er nogen:
• Jeg slipper for patetiske papirshatte i pinkgrønne nuancer
• Jeg undgår den klassiske nytårsskuffelse. For høje forventninger giver altid bagslag. I år kunne mine forventninger næppe være lavere
• Jeg er ret sikker på, at jeg ikke kl. 06:23 står i frostvejr, nylonstrømpetter og bagbrandert et sted på Vesterbro, mens jeg forgæves spejder efter en taxa
• Jeg er nærmest garanteret tømmermænd imorgen – uden at behøve at drikke en eneste dråbe alkohol
Godt nytår!
Den første eller den sidste?
20/12-2004
“Den første eller den sidste?” spørger fyren, mens han med kyndigt flagrende hænder pakker min gave ind i farverigt papir.
“Den første” siger jeg og sukker.
“Åh” Han ser medlidende på mig.
En halv snestorm, 6000 svenskere og 2 treo’er senere er min sidste også i hus. For fanden, december er dejlig.
Når pulsen rammer 836
17/12-2004
Ting, man ikke har lyst at høre fra sin taxachauffør:
“Er der noget jeg kan, så er det fandme at banke folk!”
“Sådan noget gør man bare ikke mod mig. Spørg mine venner: Alle ved, at slår det først klik for mig, så slår det fandme klik!!”
“Fuuuuck mand! Jeg er egentlig holdt op, men har du en smøg jeg kan bomme?”
Især ikke når de bliver råbt, mens man i balstyrisk høj fart bevæger sig gennem indre by i jagten på en gut, der netop har skreget “Jeg kvæler dig sateme!” efter selvsamme chauffør.
Trods ikke-ryger skiltet på ruden gav jeg ham en smøg og nuppede selv en samtidig. Jeg vurderede, at vi var ude i en undtagelsestilstand. Højeksplosiv vrede og akut dødsangst bør man ikke spøge med.
Aftalen var, at fandt vi ham, fik jeg turen gratis. Jeg er glad for, at der lige nu ligger en gul dankortkvittering i min lomme.
Som tiden dog flyver, når man …
9/12-2004
Så oprandt dagen … eller … det gjorde den nu egentlig i mandags, men hey, ingen grund til at hænge sig i den slags detaljer.
1 år har jeg blogget nu!
December er ligeså grim som jeg husker den. Hurra.
Halleluja
4/12-2004
Uddrag af besked modtaget kl 01:38:
“Er til flukfernlost. Er fuld”
Sæsonen er skudt igang …
Jeg vil gerne bytte til en adventskalender
3/12-2004
Indtil videre føles min december lidt som Pakkekalenderen Fra Helvede.
Jeg overvejer seriøst at lade være med at svare telefonen eller åbne min post resten af måneden.