Oprah vs. Goodman
7/06-2005
Jeg sidder og overvejer, hvorvidt det overhovedet er muligt at læse et helt semesters pensum op på under en uge, da høje lyde fra gården får mig til at gå ud i køkkenet.
I de snart otte år, jeg har boet i min lejlighed, har der stået to store træer nede i gården. Omtrent en gang hvert andet år er der blevet indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor man har diskuteret, hvorvidt det ene træ skulle fældes eller ej.
Nu ser det ud til, at der sker noget. Skovfyren er ankommet.
Vi taler om et træ, der er højere end en fem-etagers bygning. Og vi taler om en skovfyr, der har medbragt en motorsav, en trillebør samt et køretøj, der ikke er meget større end Postmand Pers. Der er noget David-Goliat over hele scenariet, og mens jeg sidder og ryger en cigaret ud af køkkenvinduet, kan jeg ikke andet end at beundre fyrens gejst og optimisme. Han tror sgu på det, skovfyren.
Da jeg i et anfald af nærmest Oprah-agtig inspiration slukker smøgen under den kolde hane og efterfølgende slår op på side 32 i kompendiet, kan jeg dog samtidig ikke lade være at tænke på en sætning fra den film jeg så forleden.
John Goodman til sin søn: “Mikey, there’s optimism, and then there’s stupidity. It’s a very fine line”
Nu sådan noget som opvaskemiddelbøtter …
23/05-2005
Jeg forstår ikke de mennesker, der lukker låget på opvaskemiddelbøtten, når de har brugt den (og her taler jeg om den slags bøtter, hvor låget låses ved at man trykker dutten ned – som den her – og hvor man ved et ganske hurtigt øjekast slet ikke kan se, at dimsen er låst), så man efterfølgende er ved at få krampe i hele underarmen i forsøget på at presse stadset ud af bøtten.
Hvad er det, de er bange for? At opvaskemidlet pludelig beslutter sig for at trodse tyngdekraften og i et sandt festfyrværkeri af pinkhed kaster sig op af beholderen og ud på samtlige køkkenvægge? Eller at der går myrere i lortet (thi myren er selvmorderisk af natur – en truet race indeed)?
Enlighten me. Please.
Nu sådan noget som plaster …
17/05-2005
Jeg så Exorcisten – Begyndelsen forleden.
En lille afrikansk dreng fik sat et plaster på armen.
Efterfølgende missede jeg adskillige maddiker, betændte sår, lemlæstede lig og sandstorme, fordi et enkelt spørgsmål blev ved at snurre i hovedet på mig:
Har plaster altid samme farve hudfarve uanset hvor i verden man befinder sig?
Ps: Jeg ved det godt. Jeg er den type, jeg selv ville hade at se gyserfilm sammen med.
Identitetskritisk identitetskrise
10/05-2005
Jeg har mistet den førsteplads, jeg ellers havde fået tilkæmpet mig. Hvem er jeg nu? Åh, så langt ud på metaoverdrevet jeg her kunne danse …
Ps: Ja. Jeg giver mesteren kamp til stregen.
#&§&”¤#&”!&?#¤!
6/05-2005
Efter at have tilbragt adskillige dage i hyggeligt selskab med tabeller og billeder, vil jeg slet ikke udelukke, at folk har begået mord pga Word.
Dybe vejrtrækninger, tante.
Trommehvirvelselvsvingshelvede
5/05-2005
Jeg har fundet en stærkt ubehagelig bivirkning ved projektskrivning.
Udover at jeg drikker markant mere kaffe, er (om muligt) mere klodset (hvorfor er det aldrig vandflasken, man vælter? Hvorfor er det altid kaffekoppen eller vinglasset? Og hvorfor er det altid den spritnye bog, man har lånt af opdragsgiver og ikke den sure, beskidte biblioteksbog, det går ud over?) og generelt er mere distræt, har jeg sporet en tendens, der mildest talt er foruroligende.
Jeg får onkel-humor. Vi taler plathed af hidtil usete dimensioner. Vi er derude, hvor selv Finn Nørbygaard må krumme en enkelt tå.
Der er ca. tre uger til aflevering. Hvis udviklingen fortsætter i samme spor, er jeg oprigtigt bekymret for, at jeg ikke kan holde mig selv ud, når vi går ind i sidste uge.
For slet ikke at tale om risikoen for, at kombinationen af store mængder koffein og distræthed bevirker, at jeg ikke når at få slettet de pinagtige platheder, der har sneget sig ind i kapitel 5.2. Tænkt eksempel. Selvfølgelig.
Bring it on!
2/05-2005
Hvis det endelig skal regne, så lad det stå ned i lårtykke stråler. Lad det tordne og lad det brage. Lad gaderne forvandles til floder for en stund.
Det passer til mit humør. Det passer til en mandag. Det er lige til at blive helt opløftet af.
Ps: Lad det bare være overstået om en time, når jeg skal ud.
Lepisma Saccharina
27/04-2005
Egentlig ville jeg finde lidt informationer om sølvfisks sexliv. Ja. Det står der overraskende lidt om. Men nu jeg er ved det, kan jeg vel lige så godt score mig lidt Google-hits på sølvfisk og sex. Sølvfisk. Sex. Sådan.
Til gengæld fandt jeg lidt andre nyttige informationer.
“Sølvkræ er et af verdens ældste nulevende insekter, mere end 300 millioner år gammelt”
Det sætter alligevel nogle tanker igang.
Desuden kan man vist godt argumentere for, at de højere magter udviste en exceptionel syg form for humor, da de besluttede, at sølvfisken primært skulle boltre sig i badeværelset (dèr for 300 millioner år siden):
Dette må uden tvivl være verdens bitreste insekt.
Public Service …
25/04-2005
Efter at have set aftenens nyheder (der blev på DR henvist til “Her & Nu’s astrolog”. I rest my case) sidder jeg nu spændt og venter på hvilken kanal, der kommer først med en langsomt voksende animation i venstre hjørne, hvor man frem til oktober kan følge fostrets størrelse.
Og så ser jeg naturligvis frem til, at Tina Turner fremfører “Simply the best” på taget af Rigshospitalet.
Psykopatchokolade
19/04-2005
Jeg har fået en klemmelus af en Toblerone. Sjældent har jeg følt mig mere patetisk.