Jegersåtrætatjegikkekanmærkeminefingre
6/12-2006
Havregryn og rødvin er da slet ikke noget skidt bud på aftensmad.
Velkommen til arbejdsmarkedet, Trine.
Hjælp
3/12-2006
For ligesom at motivere iPod’en til snarlig opvågning, lagde jeg i dag vejen omkring Hi-Fi Klubben for at erhverve mig et par nye hørebøffer.
Udover at undre mig over det usandsynlig lave serviceniveau (nej, pebernødder hjælper ikke) (ja, jeg er gammel og bitter) er det mig en gåde, hvorfor stikket på mine nye bøffer skal være på størrelse med et mellemstort blandingsbatteri (billede – minus adapter).
Så hjælp.
Hi-Fi Klubben siger, at der ikke er noget at gøre. Sennheiser laver dem kun i den model (til HD 515′eren) og med den længde ledning (jeg kunne også godt tænke mig en liiidt kortere ledning), og hvis ikke jeg kan leve med det, må jeg selv i gang med loddekolben (det behøver jeg vist ikke engang kommentere).
Nogen der har styr på det med loddekolber? Alternativer? Anyone?
Update: I rest my case:
Sans soundtrack
1/12-2006
Min iPod har besluttet, at det må være rigeligt at holde sig vågen i tyve minutter ad gangen. Turen gennem byen har mistet sin magi.
Fredagsupdate
24/11-2006
Tre ting jeg har kastet bogstaver efter den sidste uges tid:
- Ønskeseddel (er æggeprikker et fesent julegaveønske?)
- HTML (ja, virkelig)
- Festsang (melodi: Jeg er en glad lille cowboy)
Onsdagsadvarsel
22/11-2006
Jeg har lige oplevet en bådulykke på Åboulevard. Derefter var der en HT-bus, der holdt tilbage for mig ved en fodgængerovergang.
Der er noget helt galt her.
Kontrakt underskrevet
17/11-2006
35 dage når jeg at få dagpenge.
Fra den 1. december hedder jeg “Analytiker / Usabilitykonsulent”.
Hurra. Jeg er glad.
Servicemeddelelse
7/11-2006
Jeg vil gerne benytte tavsheden til at slå et slag for en meget overset frugt. Det er en af den slags frugter, som ligger på den øverste hylde hos grønthandleren. Der ligger den og ser mærkelig ud. Og lidt skræmmende. Og krævende.
Jeg vil ikke lyve. Den er både mærkelig, skræmmende og krævende. Men den er det hele værd. Tillad mig at præsentere:
Verdens største citrusfrugt: Pomeloen
Det er en sej frugt (uden dog at være decideret sej).
God tirsdag.
Ærlig public service
1/11-2006
Du lytter til DR. Vi har et teknisk problem, som vi arbejder på at løse. Indtil da spiller vi lidt musik.
Psst: Bare spil musikken, så er der aldrig nogen, der opdager det.
Den med glasset virker ikke
1/11-2006
Jeg har haft hikke i fem kvarter.
Forskræk mig, en eller anden.
Jubilæum
31/10-2006
Idag er det et år siden, jeg røg den sidste cigaret.
Det har været nemmere og sværere, end jeg havde regnet med.
Nemmere fordi jeg aldrig før har prøvet at holde op og havde nogle måske-svagt-ude-af-perspektiv forestillinger om, at livet aldrig mere ville være værd at leve og at jeg ville dø af sorg over tabet af min allerbedste ven. Jeg lever stadig og til tider næsten vel.
Sværere fordi jeg havde troet (forudsat at jeg overlevede, selvfølgelig) at det værste ville være overstået efter et par måneder. Ingen tvivl om at det er blevet lettere med tiden. Men jeg skal da heller ikke meget mere end snuse til en øl, før jeg mærker suget i maven, og hænderne bliver rastløse. Stadig.
Stress, nervøsitet og selvmedlidenhed har samme effekt. Stadig.
Jeg tror dog, at jeg nu har fundet frem til en kompromisløsning. Over det sidste halve års tid er jeg lige så stille gået hen og blevet festryger … i mine drømme. Jeg pulser løs nat efter nat – uden at lugte af røg, når jeg vågner. Jeg synes, det fungerer for mig. Jeg går efter et år mere. Godnat.