Jeg kom til at skrive mit navn på et stykke papir
07. februar, 2010
Nå. Så gik man vist lidt i stå her. Pludselig hed det 2010, og verden bevægede sig alt for hurtigt.
Fx sidder jeg lige nu og kigger på en masse flyttekasser. Om tre uger er det slut med Amager (stille jubel). I skrivende stund har jeg ikke den fjerneste idé om, hvor kasserne skal pakkes ud henne (stille panik).
Men det er sgu også for sjældent, man gør noget uovervejet på denne side af tredive. Set i bakspejlet kunne man dog have valgt at skifte vaskepulvermærke i stedet. Eller at købe et vaffeljern.
Anyway. Jeg har overvejet at blogge lidt mere. Måske sker det helt af sig selv, når jeg forlader øen. 2300 skriveblokering. Vi får se. Har de internet i Ørstedsparken?
Christian Ruegaard Hansen:
Det var godt at høre at der stadigvæk er liv på Amager, selvom jeg kan forstå det lakker mod nye horisonter. trinetrine.dk giver mig jo gerne et filosofiske boost. Bliv endelig ved!
13. februar, 2010 kl. 13:15
trinetrine:
Så er der da dømt præstationsangst. Men tak :)
15. februar, 2010 kl. 16:07
Bückstabü:
Det glæder mig at se, at du blogger igen. Har fulgt med i det tavse og altid glædet mig over dine underfundigheder! :)
Held og lykke med flyttekasserne. Håber, du lander det rigtige sted!
21. februar, 2010 kl. 19:57
trinetrine:
Tak :)
Der begynder at tegne sig et billede af det rigtige sted, og i øjeblikket krydses der fingre for, at det lykkes.
22. februar, 2010 kl. 09:11
trinetrine.dk» Blog Archive » Og så ejede man pludselig en hæk:
[...] Skrev man sit navn på endnu et stykke papir. Og efter kun tre uger i opslidende uvished er man nu tilsyneladende husejer. 1 stk. gammel [...]
27. februar, 2010 kl. 11:41