Når musikken er lav
07. marts, 2004
Lørdag aften. Et sted på Nørrebro.
Hun: Hvor skal vi tage hen og spise?
Han: Det ved jeg ikke. Hvad kan du lide?
Hun: Jamen, jeg spiser ikke så meget kød … Jeg kan godt lide pasta
[pause]
Hun: Det er mærkeligt med sådan nogle blind dates, ik?
Han: Jo
[pause]
Hun: Vi kunne også bare tage en pizza
Han: Tjoh
Hun: Hjemme hos dig…
[pause]
Hun: Det er ikke så tit, at en pige, to timer efter I har mødtes, spørger om I skal tage hjem til dig, vel?
Han: Nej
[pause]
Hun: Skal vi gå?
Tæt omslyngede forlader de etablissementet. Inden han går ud af døren, vender han sig om og smiler stort til mig. En glad mand.
plok:
Det er vist det der herhjemme bliver kaldt en frisk pige.
07. marts, 2004 kl. 11:18
tante lilla:
…og en tilsyneladende dybt undrende mand
07. marts, 2004 kl. 12:44
Grith:
Jeg synes det er en totalt sød historie:-) Det gør da selv en fremmed glad på en søndag:-) Romance….men vær så lige sød at fortæl hvordan det ender?
07. marts, 2004 kl. 12:48
dalager:
Bramfri. Var hun jyde?
Men Tante, jeg kan ikke helt finde ud af, om du har skrevet dig selv ind i eller ud af historiens midte?
07. marts, 2004 kl. 13:00
tante lilla:
Grith: Jeg blev på min plads ved baren. Slutningen kan man kun gisne om.
Besvarer det dit noget tvetydige spørgsmål, dalager?
Ps: Hun lød ret dansk
07. marts, 2004 kl. 13:32
dalager:
Jah. Jeg indrømmer: jeg har formuleret mig skarpere.
07. marts, 2004 kl. 14:15
David Blangstrup:
Øv, det var ikke dig. :-(
08. marts, 2004 kl. 10:33
tante lilla:
Nej David, det der med blind dates holder mine nerver ikke til :)
08. marts, 2004 kl. 10:43
Rasmus:
En lille rettelse, tante: Manden var overhovedet ikke dybt undrende. Han var indvendigt jublende, men gjorde alt hvad der stod i hans magt for at skjule det. Det er jeg næsten sikker på. :)
08. marts, 2004 kl. 14:05
tante lilla:
Det ene udelukker vel ikke det andet? :)
08. marts, 2004 kl. 17:09