At vide eller ikke …

18. maj, 2004

Jeg var inde at se Big Fish igår.
”Hvis man kigger ind i heksens øje, kan man se hvordan man dør”
Jeg tror ikke, jeg ville have kigget.

Selvom … nogle gange ville livet unægteligt være nemmere, hvis man kendte lidt mere til forløbet. Visse beslutninger ville være lettere at træffe, hvis man vidste hvad konsekvenserne ville blive … eller bare fik et hint, hvis man var på vej i den helt forkerte retning. Men hvad ville idéen så være … ? Meningen er vel, at vi skal dumme os et helt absurd antal gange, at vi skal lære så lidt som muligt af vore fejltagelser, gentage dem og videregive vore erfaringer til andre, der så kan dumme sig i lige så høj grad.

Eller er der noget, jeg helt har misforstået?

Ps: Læg nu ikke for meget i det (I der måtte). Tror blot vi taler forbipasserende eftermiddagstungsind/overspringshandling.

8 kommentarer til " At vide eller ikke … "

  1. Joachim:

    Tja…at leve er at dumme sig.
    Jeg skriver under på det.
    Men forhåbentligt bliver vi klogere af at dumme os.
    Og så dummer vi os jo også ind imellem sammen med nogle andre, og den slags fællesdumhed styrker fællesskabet.
    Og nogen gange gør det så ikke.

    18. maj, 2004 kl. 19:06

  2. Jonas:

    Tante: Jeg ville heller ikke have kigget ind i øjet.

    Joachim: Det forklarer mine stærke bånd til mine venner, tror jeg.

    18. maj, 2004 kl. 20:46

  3. tante lilla:

    Fællesdumhed er et rart ord.

    18. maj, 2004 kl. 21:23

  4. plok:

    Jeg sætter pris på dybden og det lurende mørke i indlægget, tante. Og ikke mindst ordet “eftermiddagstungsind”. Tidsafgrænset tungsind er et stærk koncept og kan jo passes glimrende ind i en ellers travl hverdag.

    19. maj, 2004 kl. 05:50

  5. tante lilla:

    Tænkte nok at et strejf af kynisme ville appellere til dig, plok. Og man gør jo hvad man kan for at holde på læserne. (Jeg ved ikke engang om jeg har lyst at spørge: 05:50!?)

    19. maj, 2004 kl. 10:22

  6. plok:

    10:22?! Vigtigt møde … eller? :) Jeg har i et, foreløbigt vedvarende, anfald af ekstrem bitterhed fundet ud af, at hvis man står op kl. 5 kan man lige nå at arbejde 3 timer inden man tager på arbejde. Og så ser arbejdsdagen pludselig helt overkommelig ud.

    19. maj, 2004 kl. 13:39

  7. tante lilla:

    Der er alt for få gennemført bitre mennesker i denne verden.

    20. maj, 2004 kl. 12:15

  8. plok:

    Tak.

    20. maj, 2004 kl. 12:52

Sig noget