Dammit. Ikke igen.
17. maj, 2004
Mandag er et blankt stykke papir. Det er chancen for at starte påny, viske tavlen ren og bryde med uheldige vaner og ukonstruktive mønstre. Hvis man nu for eksempel (for eksempel!) har brugt al for megen tid på leg og spas, er mandag dagen, hvor man har mulighed for at rette op på det. En frisk start. Arbejdsivrig energi. Fornuftsbetonede beslutninger.
Problemet er bare, at det er lidt ligesom med Politikens sommerkonkurrencer. Man skal helst være med fra starten af – ellers kan det lissom være ligemeget. Har søndagens fridagsmentalitet ganske ubemærket sneget sig med over ugegrænsen, er spillet tabt. Så må man vente til næste mandag med at rette op på tingene. Pokkers.
Joachim:
Du mestre overspringshandlingens kunst langt ude på det filosofiske overdrev, Tante…
17. maj, 2004 kl. 17:40
tante lilla:
Når du stiller det op på den måde, Joachim, begynder jeg jo næsten at overveje, om ikke man kunne tjene en skilling på det her …
17. maj, 2004 kl. 18:20
plok:
En skilling? Det tror jeg da nok. Skriv en klumme til Ugebrevet Mandag Morgen. Det kræver dog at du kan håndtere en deadline, der hedder mandag morgen …
17. maj, 2004 kl. 20:30
Zarina:
Personligt er mit forhold til mandage at jeg nægter at arbejde så længe jeg har valget. Det er en komplet umulighed at stå tidligt op en mandag, og alt for fristende at melde sig syg, så har taget konsekvensen og lader nu min uge starte om mandagen ;-)
18. maj, 2004 kl. 00:11
tante lilla:
Plok: Deadline, siger du? Jeg forsøger at undgå den slags.
Zarina: Måske ville løsningen være bare at afskaffe den … Noget med to tirsdage evt.
18. maj, 2004 kl. 15:12
Zarina:
Tror du ikke man ville komme til at hade tirsdage så.. og så ville det blive dobbelt så slemt ;-)
18. maj, 2004 kl. 19:29