Do you feel lucky?
26. december, 2007
Jeg vinder aldrig noget. Aldrig. Det siger alle. Men jeg mener det. Aldrig.
Da vi var små, snød min mor, så min bror og jeg skiftedes til at få mandlen. Hun holdt vel op, da vi nåede teenagealderen. Siden har jeg aldrig fået mandlen.
Jeg må have set særlig sølle ud i år, thi for første gang i en halv menneskealder vandt jeg mandelgaven. Ikke på spor ærlig vis, men når man er så gennemført uheldig som mig, tillægges ærlighed ikke stor vægt.
Den kortvarige eufori over at føle mig som en vinder blev dog hurtigt smadret, da min bror snuppede en knallert fra træet og med et relativt modbydeligt smil rakte den over mod mig, mens han udtalte de fatale ord “Do you feel lucky?”.
Der er her tale om en ganske særlig familietradition, der har rødder tilbage i 1980′erne: Der hives knallert, Trine taber, alle griner. Lidt højere, og for mig at høre, en kende mere hysterisk for hvert år der går.
Men det er faktisk også ualmindelig morsomt.
Ja, jeg sidder da næsten og bliver helt trist over, at der er et helt år til næste gang.