Absolute C/Am – Volume 58
11. april, 2004
Alt for længe har den stået der og set sørgelig ud. Jeg var faktisk begyndt at tænke i retning af medlidenhedsdrab, men noget må have indikeret, at der stadig var en lille rest af liv tilbage. En lille bitte gnist af håb. Så denne weekend har min gamle guitar fået en mindre makeover. I stedet for 3½ trævlede, slatne snore har den nu fået 6 spritnye, superspændte strenge. Og de stemmer næsten (tak Rasmus).
At det er mere end et halvt årti siden jeg sidst har slået en akkord an har på ingen måde afholdt mig fra at kaste mig ud i den ene ynkelige solo efter den anden. Det er i virkeligheden helt utroligt, hvor mange måder to akkorder kan kombineres på.
Mine naboer vil se tilbage på dette forår med glæde i maven og varme om hjertet. Jeg venter en takkegave hvert øjeblik (hvis I læser med, vil plaster til min venstre hånd være kærkomment).
plok:
Jeg er lidt bekymret for om din strengeleg kan få indflydelse på boligpriserne i kvarteret. Kan du i det mindste spille noget med bred appel? Jeg vil ikke komme med deciderede ønsker. Men mon ikke der er noget Celine med et C?
11. april, 2004 kl. 13:32
tante lilla:
Plok: Vær du bare glad for, at du nåede at købe inden den vanvittige prisstigning, jeg forventer at se over de kommende uger.
Ps: Jeg har researchet lidt. Introen til “My heart will go on” skulle jeg nok kunne klare. Giv mig et par dage, så skulle omkvædet også være på plads.
11. april, 2004 kl. 13:45
plok:
Nemlig, tante. Pyt med skattelettelse og rentesænkning. Folk vil bo hvor der er højt til loftet. Hvor store mennesker tænker store tanker og laver stor musik. Om mange år fra nu vil man kigge tilbage og sige: Det var jo ikke bare “My heart will go on”. Det var en musikalsk milepæl.
11. april, 2004 kl. 14:15
Rasmus:
Nu skal du ikke gøre dig selv dårligere end du er, vel? Jeg hørte jo tydeligt, at du også kunne spille Dm og G! ;)
11. april, 2004 kl. 15:13
tante lilla:
Der røg mit cover. Havde ellers håbet på, at jeg kunne hemmeligholde mit talent, lægge ud med et brag og overraske alle med Celine Dion Jam’s åbningskoncert om et par uger.
11. april, 2004 kl. 16:21
dalager:
Tante, du lever ikke rock’n roll.
Du er rock’n roll!
12. april, 2004 kl. 11:12
tante lilla:
Det’ jo lige præcis det jeg er. Derfor bider jeg også smerten i mig – ikke om et par vabler og lidt flossede fingerspidser skal hindre mig i at få musikken ud til folket. Det ville jo være en hån mod rock’n roll ikke at udnytte mit talent. “From the top: Æblemand!”
12. april, 2004 kl. 11:45