Guitarfolk og trommefolk
16. maj, 2006
Jeg har en teori. Det skal ingen hemmelighed være, at den har mødt megen kritik. Men også en vis grad af anerkendelse. Og nu føler jeg, at tiden er moden til at lufte den for et større publikum.
Musik og mennesker. Handler den om. Here goes.
Folk der spiller eller har spillet på guitar kan primært lide én type musik og folk der spiller eller har spillet på trommer kan primært lide en anden type musik.
Det drejer sig om forskellige tilgange til musikken. For en guitarperson vil rock, indie mm. oftest være de foretrukne genrer. En trommeperson derimod er tit mere pjattet med elektronisk musik, hiphop og jazz.
Hermed ikke sagt at en guitarperson ikke kan lide fx jazz; der er tale om overvejende tendenser og mønstre.
Til sidst den mest kontroversielle del af teorien. Og ja, jeg indrømmer gerne, at jeg måske er ude på halvdybt vand her. Men det skal ikke afholde mig fra at nævne den:
Man kan kende en trommeperson på, at han kan lide Sting.
kkk:
Jeg spiller ikke på noget, men vil gerne lære at spille guitar. Rock siger mig ikke ret meget – til gengæld er jeg en jazzfryns og tosset med funk og electronic. Sting er jeg ikke så vild med.
Jeg må være undtagelsen, der bekræfter reglen. Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget i dit studium?
;-)
16. maj, 2006 kl. 18:17
René:
Jeg er ualmindelig glad for jazz, hiphop, indie og elektronisk musik. Jeg kunne ikke drømme om at spille på en guitar (mest fordi jeg har forsøgt). Jeg ville dog mægtig gerne være i stand til at tæske et trommesæt.
Men jeg kan intet og hader Sting noget så eftertrykkeligt.
Kan ikke finde ud af, om jeg er en undtagelse, en musisk hermafrodit eller bare en klovn?
16. maj, 2006 kl. 18:34
Irene:
HA! Den holder ikke en halv meter.
Alle de jazzere jeg kender, og det er via tilgiftet musikerkreds og mange, de spiller guitar …
Så deeet!
;-)
16. maj, 2006 kl. 18:59
Irene:
I føromtalte tilgiftet musikerkreds er der ikke een der kan lide Sting og de spiller ellers alle enten på tromme eller guitar!
Er det en hjælp til teoriudviklingen?
16. maj, 2006 kl. 19:01
Julie:
Men der er helt klart noget om det – vi kan altså puttes i kasser ud fra vores musikalske orientering. Det er bare ret svært at finde på hvad de kasser skal hedde … (http://djules.smartlog.dk/7077__strong_Play_it_again_strong.html)
16. maj, 2006 kl. 19:18
Robert:
Jeg tilslutter mig protesterne.
Jeg er bassist og ret vild med Sting, men ellers er jeg mest til jazz – også når jeg selv skal spille. Elektronisk musik, hip-hop og indie siger mig ikke en skid (det værste er dog country), men jeg har altid godt kunne tænke mig at spille i et Hendrix-revivalband.
For lige at forvirre lidt yderligere ejer jeg (og behersker til nød) også en guitar og et klaver, og spiller marchfløjte og signalhorn.
16. maj, 2006 kl. 20:20
Rasmus:
Jeg kommer til at tænke på et interview med Ozzy, hvor han blev spurgt, om han trods diverse narkoproblemer osv. var tilfreds med livet, sådan som det havde udfoldet sig. Hans svar var:
“It could have been worse. I could have been Sting.”
16. maj, 2006 kl. 21:56
tante lilla:
Hehe, havde godt en fornemmelse af, at jeg ville få smæk for det indlæg.
Jeg vil nøjes med at citere Julie: Det er en fuldstændig uholdbar påstand. Men den giver mening. For mig, bør jeg nok tilføje.
17. maj, 2006 kl. 17:34
Reuss:
Sjovt nok er alle dem jeg kender, som spiller violin, også ret pjattede med klassisk.
14. juni, 2006 kl. 15:13