Provinsbetragtninger
21. august, 2010
- Det er sjældent, man møder andre cyklister over den kriminelle lavalder
- Det føles forkert x 9 at bevæge sig rundt i byen med tømmermænd på en torsdag
- Det føles næsten befriende at iføre sig det to numre for store, slidte Helly Hansen regnsæt, jeg var for forfængelig til at bære i hovedstaden
- Når man ringer til kommunen, lyder de ikke som om man har slået deres hund ihjel med en sløv æggedeler
- I supermarkedet er det decideret aparte at vælge en kurv frem for en vogn
- Man skal tjekke sine sko for snegle, før man hopper i dem
Siden sidst …
13. august, 2010
… har jeg:
- Siddet i cockpittet på en MD-80′er under landing
- Undret mig over hvorfor græs skal vokse så satans hurtigt
- Væltet mig i skramlebiler
- Talt 43 små, djævelske, græske myggestik på min krop
- Opdaget ham her
Nå ja. Og så har jeg anskaffet mig et CVR-nummer.