Shh. John sover.

16. marts, 2010

Gensynet med Nørrebro har budt på mange herlige og et par enkelte knap så herlige oplevelser. Mød John (John hedder ikke John i virkeligheden, det er bare noget vi leger. Men John er ikke desto mindre en meget virkelig person. Tag ikke fejl af det).

John er den nye underbo. John kan lide musik. Høj musik. John har tilsyneladende ikke noget job. Og det kan slet ikke udelukkes, at John er rigtig glad for øl.

Jeg kan også godt lide musik. Og øl, for den sags skyld. Men jeg vil gerne selv bestemme, hvad jeg skal høre. Og ikke mindst hvornår. Og hvis jeg ikke er i humør til tre timers Rammstein søndag formiddag, så vil jeg egentlig godt have muligheden for at vælge det fra. Men sådan spiller musikken ikke på tredje.

Der er rigtig meget der tyder på, at når John er vågen, så hører han musik. Når der er stille nedenunder, så er det fordi John sover. Scenariet, hvor John er vågen i en stille lejlighed, forekommer – baseret på to ugers feltstudier – ærlig talt ikke realistisk.

Så i løbet af de seneste 14 dage er der sket en interessant udvikling her på fjerde. Vi er begyndt at liste. Vi er meget opmærksomme på, hvornår vi vasker tøj. Eller støvsuger. Der bliver skruet ned for fjernsynet. Og enhver uventet, høj lyd (nys, tabte gafler, den slags) bliver mødt med et strengt blik og et bistert hvisk: “Shh! John sover!”

Det begrænser unægteligt mulighederne for Det Vilde Liv. Universet har i grunden en syg humor.

Så vågnede John. Jeg taster også alt for højt.