Nå ja, så tæller det indre måske alligevel lidt

09. oktober, 2008

I et mislykket forsøg på at snooze min telefon i morges fik jeg aktiveret tastaturtonen. Nu kan jeg ikke finde ud af at slukke for den igen.

Hvilket giver mig lejlighed til at bringe en advarsel. Og en god gang brok. Det er også ved at være lang tid siden sidst. Synes jeg.

Jeg har altid haft Sony Ericsson eller Nokia telefoner, men sidst jeg skulle skifte, tænkte jeg, at det var tid til forandring. Primært fordi, jeg synes at de fleste SE og Nokia telefoner er himmelråbende kedelige at se på. Og jeg er en sucker for smooth design. Enter Samsung. Det blev en SGH-U600. Fin, tynd, sølvgrå og i den grad smooth. Jæj, lykke.

Lige indtil jeg skulle til at bruge den. Nøj, den er ulogisk (det er jeg på mange måder også, så umiddelbart kunne man fristes til at tro, vi var et fint match, men … not so much). Jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at de har kørt den software gennem særlig mange brugertests. For det første er der intet intuitivt over den. For det andet virker det som om, de har proppet unødigt mange klik ind i den. Og for det tredje er det urimelig nemt at ringe op til folk ved en fejl (her vil jeg godt benytte lejligheden til at undskylde til et bredt udsnit af min telefonbog).

Jeg vil ikke engang begynde at begive mig ud i at beskrive de uoverensstemmelser, der dagligt opstår mellem mig og min nye telefon (som faktisk ikke engang kan betegnes som ny længere, og netop derfor burde vi efterhånden være kommet ud over akavetheden, men nix, det her forhold er tilsyneladende fyldt med gnist og spænding, også på den lange bane), men blot konstatere, hvad mange har konstateret før mig: Det er looks eller indhold. Man kan bare ikke få begge dele (og før nogen skriger iPhone, så … ja, ikke noget, faktisk. Men jeg synes stadig, den er lidt stor. Og så er der det kamera der).

Anyway.

Nogen der vil købe en telefon? Den er helt vildt pæn.