Mandag
27. oktober, 2008
Jeg har netop konstateret, at når man kører en iTunes Genius på denne her, så optræder The Actor med Michael Learns to Rock på playlisten (jeg vil i øvrigt godt fralægge mig ethvert ansvar for, at den sang findes i mit musikbibliotek).
Jeg er slukøret på en helt ny måde.
Økoglæde
22. oktober, 2008
Det skal heller ikke være brok det hele. I direkte forlængelse af dette indlæg er her lidt god karma.
Jeg har lige modtaget en balsam købt hos The Green Factory.
Det er supernemme points, men det virker. Der skal selvfølgelig mere til for, at den samlede brugeroplevelse er god – man kan ikke rette op på ringe brugervenlighed og dårlig service ved at skrive en personlig hilsen, men hvis alt, hvad der ligger før levering af varen, ellers fungerer (hvilket det gjorde hos The Green Factory), så giver den personlige hilsen for mig lige den ekstra yum-fornemmelse, der gør at jeg i højere grad husker firmaet næste gang, der skal købes økoprodukter.
Den konsistente brugeroplevelse forstærkes desuden af, at kort og faktura-papir er holdt i samme øko-stil, som man finder på hjemmesiden. Og så synes jeg i øvrigt, det er værd at nævne, at der er tale om et produkt til omkring 200 kr. – altså er det tilsyneladende ikke ordrens størrelse, der afgør om man får en hilsen med på vejen.
Se selv. Jeg kan sagtens være glad. Fattig men glad.
Den tid på året
21. oktober, 2008
Nu den der Glasvejsag …
” … de har billeder af, at han sidder og blander det hjemmelavede sprængstof TATP, mens han synger jihad-sange”
Hyggeligt.
Undercover optimisme
15. oktober, 2008
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg aldrig har været en find lyset i dig selv/smil til verden og den smiler igen/danser på blomstereng med lavendel i hår/grib dagen kind of girl. Well, faktisk tror jeg, at jeg grundlæggende er en glasset er halvt fuldt pige, men jeg indrømmer det nødigt. Man har vel et image at pleje.
Anyway, forleden talte jeg med en veninde om nogle ting, der er sket i hendes liv, og så kom hun med de gyldne ord:
“Det kan altid blive værre. Så man kan lige så godt nyde det nu”
Så banalt og dog så elegant. Jeg er lidt irriteret over, at jeg ikke selv har tænkt på det noget før. Det er den perfekte leveregel: Positivitet forklædt som pessimisme!
Prøv den, den kan bruges til alt. I tell you.
Nå ja, så tæller det indre måske alligevel lidt
09. oktober, 2008
I et mislykket forsøg på at snooze min telefon i morges fik jeg aktiveret tastaturtonen. Nu kan jeg ikke finde ud af at slukke for den igen.
Hvilket giver mig lejlighed til at bringe en advarsel. Og en god gang brok. Det er også ved at være lang tid siden sidst. Synes jeg.
Jeg har altid haft Sony Ericsson eller Nokia telefoner, men sidst jeg skulle skifte, tænkte jeg, at det var tid til forandring. Primært fordi, jeg synes at de fleste SE og Nokia telefoner er himmelråbende kedelige at se på. Og jeg er en sucker for smooth design. Enter Samsung. Det blev en SGH-U600. Fin, tynd, sølvgrå og i den grad smooth. Jæj, lykke.
Lige indtil jeg skulle til at bruge den. Nøj, den er ulogisk (det er jeg på mange måder også, så umiddelbart kunne man fristes til at tro, vi var et fint match, men … not so much). Jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at de har kørt den software gennem særlig mange brugertests. For det første er der intet intuitivt over den. For det andet virker det som om, de har proppet unødigt mange klik ind i den. Og for det tredje er det urimelig nemt at ringe op til folk ved en fejl (her vil jeg godt benytte lejligheden til at undskylde til et bredt udsnit af min telefonbog).
Jeg vil ikke engang begynde at begive mig ud i at beskrive de uoverensstemmelser, der dagligt opstår mellem mig og min nye telefon (som faktisk ikke engang kan betegnes som ny længere, og netop derfor burde vi efterhånden være kommet ud over akavetheden, men nix, det her forhold er tilsyneladende fyldt med gnist og spænding, også på den lange bane), men blot konstatere, hvad mange har konstateret før mig: Det er looks eller indhold. Man kan bare ikke få begge dele (og før nogen skriger iPhone, så … ja, ikke noget, faktisk. Men jeg synes stadig, den er lidt stor. Og så er der det kamera der).
Anyway.
Nogen der vil købe en telefon? Den er helt vildt pæn.
En trist dag for min bankrådgiver
07. oktober, 2008
I dag, tirsdag den 7. oktober 2008, kan jeg for første gang alle mine visa/dankortoplysninger i hovedet.
Nu vil ikke engang dovenskab bremse mine onlineindkøb.
Pylretæppe
02. oktober, 2008
Der er så meget plads i den stemme, at man får lyst til at krølle sig sammen som en muldvarp og krybe ind i den.
Sangen har spillet i mit hoved de seneste tre dage. Det er lidt som at gå rundt med et usynligt tæppe omkring sig. Hvilket egentlig er meget rart. Oktober und alles.