Kære ven
13. januar, 2008
Det er muligt, at du har ondt i dit hjerte. Det er muligt, at du ikke kan tænke på andet end hende. Det er muligt, at folk har fortalt dig, at man bedst kommer over det ved at høre sørgelige sange og trøstespise.
Men jeg er ret sikker på, at de mente hjemme hos dig selv.
Jeg er faktisk næsten overbevist om, at de ikke mente, at du skulle parkere din bil på en ellers stille vej på Amager kl. 2:30 en lørdag nat, rulle vinduerne ned, fyre helt op for den her på repeat på dit 60.000 kr anlæg og spise småkager.
Men jeg håber da bestemt, at det hjalp.
hall:
Arh, nu er du bleven gammel trine.
Nogle gange er det bare bedst at køre til lorteøen og læsse sin emotionelle bagage af til timbaland.
21. januar, 2008 kl. 17:26
trinetrine:
Jeg blev 32 i forgårs. Her er ikke plads til andre folks emotionelle bagage.
23. januar, 2008 kl. 10:41