Nytårsforsæt

31. december, 2007

I 2008 vil jeg producere flere indlæg på over to linjer.
Overskrift ikke medregnet.

Weekendprojekt

29. december, 2007

julepynt1.jpg

I dag skal julepynten pilles ned.

julepynt2.jpg

Sådan.

Allesammen!?

27. december, 2007

Via 

Do you feel lucky?

26. december, 2007

Jeg vinder aldrig noget. Aldrig. Det siger alle. Men jeg mener det. Aldrig.

Da vi var små, snød min mor, så min bror og jeg skiftedes til at få mandlen. Hun holdt vel op, da vi nåede teenagealderen. Siden har jeg aldrig fået mandlen.

Jeg må have set særlig sølle ud i år, thi for første gang i en halv menneskealder vandt jeg mandelgaven. Ikke på spor ærlig vis, men når man er så gennemført uheldig som mig, tillægges ærlighed ikke stor vægt.

Den kortvarige eufori over at føle mig som en vinder blev dog hurtigt smadret, da min bror snuppede en knallert fra træet og med et relativt modbydeligt smil rakte den over mod mig, mens han udtalte de fatale ord “Do you feel lucky?”.

Der er her tale om en ganske særlig familietradition, der har rødder tilbage i 1980′erne: Der hives knallert, Trine taber, alle griner. Lidt højere, og for mig at høre, en kende mere hysterisk for hvert år der går.

Men det er faktisk også ualmindelig morsomt.

Ja, jeg sidder da næsten og bliver helt trist over, at der er et helt år til næste gang.

Endnu et sprittusår

23. december, 2007

Hvor gammel skal man være, før man har til og fra kort i huset?

31 gør det tilsyneladende ikke.

Halleluja

11. december, 2007

I sidste uge klippede en frisør det meste af mit hår af. Og så solgte hun mig noget hårstylingstads, der lugter ualmindelig meget af vanille.

Jeg ved ikke … min juleentusiasme taget i betragtning virker det nærmest som en modbydelig joke, at jeg netop i denne måned spreder en duft af nybagte vanillekranse hvor end jeg går og står.

Juleblank

10. december, 2007

Hvad sker der med de der Houdini-nisser, der hænger ud fra alle vinduer? Eller er det kun på Amager?

I det hele taget er her markant mere julestads end på Nørrebro, hvor den mest bemærkelsesværdige juletradition var, at pusherne nede om hjørnet udvidede sortimentet til også at omfatte juletræer.

Nye tider, indeed.

Fast forward

09. december, 2007

I fredags blev jeg tippet til at være 22.
I går følte jeg mig som 82.

Undskyld mig

06. december, 2007

Er jeg den eneste, der havde regnet med, at når rynkerne kom, så var det der med bumser et overstået kapitel?

Det her er jo decideret ondskabsfuldt.