Efterlysning

17. juni, 2007

Der var engang, hvor tømmermænd var sådan lidt hyggeligt. Hvor det faktisk bare var en god undskyldning for at æde store mængder af sukker og salt, lugte lidt og se ringe fjernsyn. Man var måske lidt træt i det og en anelse tung i hovedet. Det kaldte man tømmermænd.

Magen til naivitet …

Nutildags betyder ordet jo noget helt andet. Nutildags kan tømmermænd rent faktisk sidestilles med helt og fuldstændigt at slette en dag fra kalenderen (her er det vigtigt at understrege, at der ikke er tale om slette som i “nå-men-så-nåede-jeg-vist-ikke-så-meget-den-dag” men som i Dagen Har Aldrig Eksisteret).

Sammenlagt var jeg vist oppe og vågen i omtrent 1½ time i går, og jeg kan lige så godt sige det, som det er: Jeg føler mig snydt. Jeg vil have en ny 16. juni!

Her vil nogen (emsige mennesker er der nok af) måske hævde, at min situation er selvforskyldt, men så overser de en meget væsentlig faktor: Hukommelsestab. Der er nemlig det ved alkohol, at det påvirker ens hjerne i en sådan grad, at man fra gang til gang fuldstændig glemmer, hvilket helvede det fører med sig. Desuden bliver man tilsyneladende aldrig for gammel til gruppepres. Derfor mener jeg ikke, der kan herske nogen tvivl om, at jeg er ganske uden skyld i denne sag.

Så. Hvis nogen ligger inde med en ekstra lørdag den 16. juni, så råb op. En anden sommerdag vil også kunne gøre det – dog skal det helst være en lørdag. Jeg bytter gerne med en tirsdag i november, hvis det er.