Reinvald eller Berni?

31. januar, 2007

Jeg har været med til at lave en dims.

Hr. Dalager har stået for det tunge kodearbejde, mens jeg har bidraget med design, html og css.

Så hvis du har et barn, en hund eller måske bare et stort stykke uld, du gerne vil have navngivet …

Så smut heromkring:

hvadskalbarnethedde.dk

Kritik sendes til Christian, ros sendes til mig.

Weekendtip

27. januar, 2007

Hvis du skulle være i tvivl.
Om hvad som helst.

Spørg Jakob.

Intet siger bordstøvsugerfår som ørepropper

26. januar, 2007

De læser mig som en åben bog, dem der Amazon.

Bordstøvsugerfår

Og så om morgenen

23. januar, 2007

Når taxachaufføren lægger ud med at sige “Ja, jeg bruger jo gerne mine kunder som terapeuter”, ved man at det bliver en lang tur.

Hip hip

21. januar, 2007

Hip hip

Nå. Nu er man altså i trediverne.

Så skal man vel til at lave madplaner, finde en hæk man kan klippe og holde op med at spise chokofanter til morgenmad.

Ny wifi router?

20. januar, 2007

Bliv klog

18. januar, 2007

Be smarter

Ifølge januarudgaven af Wired bliver man klog af at spise rigtigt, tage bad med lukkede øjne, spille spil og sove.

Jeg gået i træning:

  • Det med maden kan være lidt svært, når man arbejder et sted, hvor der er kage minimum to gange om ugen
  • Det med badet har forårsaget et par blå mærker
  • Til gengæld er jeg nu oppe på 41.385 64.545 76.105 78.480 105.775 (det må få en ende – det kan ikke være sundt længere) points i QuadraPop.
  • Når jeg lægger mig til at sove, ser jeg små eksplosioner af grønne, røde og lilla diamanter

Jeg føler mig klogere for hvert minut der går.

Det føles som mandag

02. januar, 2007

Da jeg sad i bussen på Nørrebrogade med Stuart Staples‘ stemme i mine ører og kiggede ud af vinduet, gik det op for mig hvad det er der mangler i København.

Her er for lidt himmel.

Til gengæld er her alt muligt andet.
Mænd i korte bukser og pels for eksempel.