Jubilæum
31. oktober, 2006
Idag er det et år siden, jeg røg den sidste cigaret.
Det har været nemmere og sværere, end jeg havde regnet med.
Nemmere fordi jeg aldrig før har prøvet at holde op og havde nogle måske-svagt-ude-af-perspektiv forestillinger om, at livet aldrig mere ville være værd at leve og at jeg ville dø af sorg over tabet af min allerbedste ven. Jeg lever stadig og til tider næsten vel.
Sværere fordi jeg havde troet (forudsat at jeg overlevede, selvfølgelig) at det værste ville være overstået efter et par måneder. Ingen tvivl om at det er blevet lettere med tiden. Men jeg skal da heller ikke meget mere end snuse til en øl, før jeg mærker suget i maven, og hænderne bliver rastløse. Stadig.
Stress, nervøsitet og selvmedlidenhed har samme effekt. Stadig.
Jeg tror dog, at jeg nu har fundet frem til en kompromisløsning. Over det sidste halve års tid er jeg lige så stille gået hen og blevet festryger … i mine drømme. Jeg pulser løs nat efter nat – uden at lugte af røg, når jeg vågner. Jeg synes, det fungerer for mig. Jeg går efter et år mere. Godnat.
Appelflappe
25. oktober, 2006
“Jeg har en gave med hjem til dig. Det er lidt vigtigt, at du får den idag”
Tillad mig at præsentere, direkte fra Holland: Appelflappen!
Jeg havde helt glemt den. Og især hvor godt ordet appelflappe ligger i munden.
Appelflappe. Appelflappe. Appelflappe.
Fyld
12. oktober, 2006
Forleden drømte jeg, at jeg blev tvunget til at købe en el-guitar til 3000 kroner. Idag har jeg for første gang skruet op for varmen.
Det er ingen sammenhæng mellem disse to oplysninger, og hver især har de meget lidt relevans for noget som helst.
Jeg. En dårlig blogger
09. oktober, 2006
Jeg var på Blogforum 2 igår.
Jeg havde computeren med men glemte at liveblogge.
Jeg havde mit kamera med men glemte at tage billeder.
Jeg var ikke helt på toppen, så jeg drak ingen øl.
Dårlig. Dårlig. Blogger.
Blogforum 2
05. oktober, 2006
Kom med til Blogforum 2 på søndag.
Man behøver ikke være nørd. Har jeg hørt.
Right?
03. oktober, 2006
På baggrund af en god portion research kan jeg konstatere, at i langt de fleste talkshows sidder værten til højre og gæsterne til venstre.
Hvorfor?
Er det et spørgsmål om læseretning? (og hvordan forholder det sig så med arabiske talkshows?)
Er det et tilfælde, at det eneste show, jeg kan komme i tanke om, hvor det forholder sig omvendt, er Parkinson?