Søndagssoundtrack
17. september, 2006
Jeg havde engang en ven, som jeg tit snakkede musik med. Vi havde samme smag og lyttede til de samme ting. Omstændigheder og geografi gjorde at vi mistede kontakt. Indtil i foråret, hvor vi mødtes igen.
Der er kommet en del tilføjelser til min pladesamling på de ni år, der er gået, men vi fandt ud af, at samlingerne stadig var nærmest identiske. For nyligt sendte han mig en cd med et par bands, som han mente jeg ville kunne lide. Heriblandt Antony and the Johnsons. Det er skævt og sært og smukt. Og det passer ret fint til min søndag. Især denne her skal høres højt.
God musik skal sendes videre. Hermed gjort.
thomas:
ja, jeg kender godt til venskaber der ligesom rummer sin helt egen underlægningsmusik. Anthony and the… er rigtig nok sært fængslende – og bringer minderne tilbage til nogle af de oplevelser jeg havde da 2. lp udspil “red”kom fra communards. der er en sød melankoli der konstant står og skraber mod teksternes lidt dystre fremmedgjorthed.
19. september, 2006 kl. 20:02
Jacob Bøtter:
Til Antony hører næsten altid Rufus Wainwright, men du har ret. Det er rasende rørende, på en lidt sær måde.
23. september, 2006 kl. 16:42