Savn

01. juli, 2006

Idag har jeg ikke røget i otte måneder, og det er længe siden jeg har haft så meget lyst til en smøg.

Jeg savner lyden af lighter, det første sug og følelsen af fri. Jeg savner kombinationen af rødvin, sommeraften og røgringe. Og jeg savner saltvand, sand og soltørrede smøger.

Og nej. Det har slet ikke noget at gøre med, at jeg føler mig sat uden for sommeren, fordi jeg sidder i en 45 grader varm lejlighed og skriver speciale, mens alle andre er på Roskilde. Suget i maven skyldes ene og alene manglen på ild i papir og tjære i lunger.

Jeg savner.

12 kommentarer til " Savn "

  1. Rasmus:

    Efter otte måneder skulle det fysiske savn være væk, så det er altså kun dit hoved, som spiller dig et puds. Det kan nu også være slemt nok. Men du kan jo bare ryge dig en smøg, hvis det er det du vil. Så er den sag ude af verden.

    01. juli, 2006 kl. 20:16

  2. trinetrine:

    Min stædighed står i vejen.

    Desuden er der måske en minimal chance for at jeg blander tingene sammen ;)

    02. juli, 2006 kl. 11:04

  3. visitsen:

    Det svære er ikke at holde op – det svære er at blive ved… Uanset at man kan være ved at kaste op over andres smøger og røg og dårlige lugte, så sidder der stadig en lille snas af gammel afhængighed og kalder med fine lokketoner…

    02. juli, 2006 kl. 22:36

  4. trinetrine:

    Ja, og det er nogle rigtig, rigtig ufine toner. Føj.

    05. juli, 2006 kl. 09:53

  5. willingshøj:

    smøgerne ryger jo ikke sig selv; som man siger… og som om et helt skab læsset med røgfrit stof ikke er stablede laster i sig selv …næ se – det er bedre at høre sugets dragende rungen derinde fra narnias rige… hvor fantasien er så frisk som smagen af røg i munden…

    05. juli, 2006 kl. 14:03

  6. willingshøj:

    heeeedeslaaaag !!

    05. juli, 2006 kl. 14:04

  7. trinetrine:

    Hmm. Ja. Varmen gør sære ting ved folk.

    05. juli, 2006 kl. 18:01

  8. Signe:

    Det gør mig enormt ked af at høre! I morgen er det fire måneder (læs: en menneskealder) siden jeg holdt op, og selvom jeg – det meste af tiden – har det fint, skal jeg hele tiden kæmpe. Bare det dog ville holde op. Helt. Så jeg kunne blive festryger. Bare engang imellem…

    11. juli, 2006 kl. 15:29

  9. trinetrine:

    Det bliver faktisk lidt bedre hele tiden … det går bare så forfærdelig langsomt, at man ikke rigtigt opdager det, tror jeg ;)

    Mht festygningen er jeg ret sikker på, at det for mit vedkommende ville være den direkte vej tilbage til daglige smøger. Desværre.

    11. juli, 2006 kl. 15:58

  10. Signe:

    Ja, jeg kan heller ikke blive festryger. Jeg ville bare ønske, jeg kunne. Hvad tror du er bedst, hvis man skal til Amsterdam? At ryge en joint, for at have en undskyldning for at ryge eller nøjes med cookies, fordi man ikke må åbne for muligheden af røg i lungerne?

    13. juli, 2006 kl. 10:02

  11. trinetrine:

    Og pludselig blev jeg til røgekspert ;)

    Men jeg har da læst at flere af de der ikke-ryger-guruer advarer imod røg af enhver art – det skulle sætte gang i trangen igen. Så nup du en cookie!

    15. juli, 2006 kl. 11:28

  12. Carina:

    Jeg er bare SÅ glad for at jeg holdt op. Jeg kan blive næsten helt høj af at tænke på at jeg gjorde det sq!
    Kun enkelte gange får jeg en pludselig lyst, feks for en måned siden da jeg så en sidde ved et cafebord udendørs med en kop kaffe og en smøg, så blev jeg misundelig.
    Det er nu 1½ år siden jeg holdt op og jeg kan godt tage til fester og andet uden at tænke over det.
    Hver gang jeg ser en ryger tænker jeg GODT jer ikke behøver det mere, dejligt at jeg er fri for det eller hvor er det synd at h*n er nød til at ryge.
    På den måde tvinger jeg mig selv til at være positiv omkring stoppet og så bliver stoppet til noget positivt og rygning til noget negativt.

    21. juli, 2006 kl. 09:39

Sig noget