Taxa #2

03. februar, 2006

“Den hed Luna i gamle dage”, sagde taxachaufføren og pegede på en restaurant, vi kørte forbi.

Efter en kortere stund af de stille, udbrød han med en rumlende, tobakshostende latter:

“Det er i øvrigt sjovt. Sidst jeg fortalte nogen, at den hed Luna, var da jeg samlede nogle kunder op ved bodegaen lidt længere nede af gaden. En af dem var en kvinde og vi snakkede lidt, en gæv pige … ”

“Jeg så hendes navn på dankortet og sagde:
Ved du hvad, jeg har dit navn stående på min skulder!”
(“Det var dengang jeg var ung, der var denne her pige … “, forklarede han mig)
“Hun kiggede så’n lidt undersøgende på mig og sagde:
Svend?!”

“Jeg kunne sgu ikke kende hende. Vi var jo unge, og jeg er 68 nu, og hun var et par år ældre end mig … Men så snakkede vi jo. Hun blev siddende i bilen længe efter, at de andre var stået af.”

Han faldt hen i egne tanker, og vi kørte lidt uden at sige noget.

“Hun ringede ikke”, kom det så stille. “Jeg tænkte bare, at det jo godt kunne være, at hun syntes det kunne være meget sjovt at høre hvor jeg var i mit liv nu og så’n. Men det gjorde hun åbenbart ikke. Hun ringede aldrig tilbage. Det er sikkert også ligemeget.”