Noget om tvillinger
19. januar, 2006
En lille dreng og hans mor sidder bag mig i bussen. De snakker om fænomenet tvillinger.
Mor: “Og kan du huske, hvad det er, der er så specielt med tvillinger?”
Søn: “Det er at de ligner hinanden på en prik!”
Mor: Det er rigtigt ja, og hvad er det mere?”
Søn: “Ehm … det er at … ehm … at de hedder det samme!”
Gad vide om han gik i denne børnehave.
planton:
Da min yngste han var 4 år, sad vi i bussen, og han udbrød med høj klar stemme: Mor og jeg så 2 lesbiske i bussen i går. Nå, siger jeg, hvordan kunne du vide at de var lesbiske? Jo pludselig smed den en sig på gulvet og var helt tosset. Hmm.. du er sikker på, at du ikke mener epileptiker? Nåeh ja epileptiker. Kort pause og stadig med høj klar stemme: Far, hvad er lesbiske så? Hm…!
19. januar, 2006 kl. 18:01
tante lilla:
:D
20. januar, 2006 kl. 09:18