Ehm …
28. december, 2005
Gad vide om man skal lægge noget i det, når overboens 3-årige, der jævnligt propper tegninger ind gennem brevsprækken, pludselig går over til at smide hjemmelavede konvolutter med uudfyldte flyttekort ind.
Juleaftensdag
25. december, 2005
John ringer på døren hen under skumringen. Da min mor åbner, læner han sig op af karmen i et forsøg på at holde balancen. Lugten af mange lag sprut og gammel tobak når hurtigt ind i stuen og overdøver duften af gran og clementiner.
“Jeg hedder John, og jeg skulle låne telefonen”, snøvler han.
Da han fornemmer min mors umiddelbare forbeholdenhed, udbryder han: “Der er ingen fare, jeg skal bare låne telefonen … du skal ikke være urolig”.
Juleånden overmander min mor: “Kom bare ind”, siger hun – efterfulgt af “Sæt dig her”, da han står midt i stuen og svajer fra side til side.
“Ja, det er jo fordi jeg skal ringe til min eks-kone …”. Sætningen hænger et godt stykke tid i luften uden nogen opfølgning. Min mor fornemmer, at John ikke helt vil være i stand til selv at betjene tasterne og spørger ham om nummeret til eks-konen.
“Ja, jeg er jo ikke vant til at komme her, så jeg kan ikke finde vej”. Vi begynder efterhånden at ane formålet med opkaldet.
Efter at have forsøgt sig en to-tre gange, rammer John endelig det rigtige nummer og vi kommer igennem til eks-konen.
“Hej … det er John. Du bliver nødt til at komme og hente mig … har du tid i 5 minutter?” spørger han med en pludselig ydmyghed, der indikerer, at det ikke er første gang, han har sagt de ord. Vi får i fællesskab formidlet til eks-konen, hvor John befinder sig i verden, og hun lover at komme.
Efter 5-10 minutter ringer det på døren. Hun ser alt andet end begejstret ud, da hun slæber afsted med ham i regnen. Vi undlader at ønske hende en glædelig jul.
Trafiknyt på P3
23. december, 2005
“Den spøgelsesbilist på Holbækmotorvejen, som vi tidligere advarede imod, er nu ikke længere at finde på vejen. Der er altså ikke nogen spøgelsesbilist på Holbækmotorvejen.”
Året første julegave
21. december, 2005
Jeg er tilsyneladende ved at indføre min helt egen tradition (hvis to gange er nok til at udgøre en tradition). Hvert år, når dagene bliver korte og humøret efterårsslidt, køber jeg mig til en lille smule telefonlykke.
Denne gang blev det en K750i.
Jeg er allerede forelsket.
Kameraet er nice, og billedkvaliteten er mere end mærkbart forbedret i forhold til min gamle telefon. Jeg har endda vovet mig ud i at oprette et flickr album.
Eneste nitte er, at jeg ikke kan finde ud af, hvordan man slår den meget indiskrete kameralyd fra. Det går jo ikke, når jeg skal ud og lege paparazzi. Jeg har hørt rygter om, at jeg bliver nødt til at leve med den. Anyone?
Jeg skal være hacker, når jeg bliver stor
14. december, 2005
Jeg har svært ved at tolke, hvorvidt det tegner rigtig godt eller ualmindelig skidt, når man under eksamensforberedelserne formår at konstruere noget kode, der tvinger ens computer fuldstændig ned i knæ.
Julefrokostindkøb
09. december, 2005
“Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år”
Ehm, forklar mig lige konceptet igen.
Selverkendelse
06. december, 2005
Uddrag af dette års ønskeseddel fra det fædrene ophav:
- Bælte – pænt (ikke smart)
Metatv
03. december, 2005
Det er meta på den mærkelige måde, når man rammes af deja vue fordi 3+ sender Groundhog Day.