Hvordan fryser du?
30. oktober, 2005
Endnu engang er jeg røget ind i en diskussion om regionalt betinget sprogbrug. Derfor. Lad os nu sige at du er ude at cykle. Det er koldt. Og du har glemt dine vanter.
1) Fryser du om fingrene?
eller
2) Fryser du fingrene?
Og hvor i landet kommer du fra?
Anne Lindholt Ottosen:
Jeg er østjyde, og jeg fryser fingrene og tæerne. Det kan smutte, at jeg fryser om noget, men det sker som regel kun, hvis jeg er i selskab med folk, der fryser om.
Sprognævnet har faktisk besvaret spørgsmålet i deres FAQ(http://www.dsn.dk/oss_faq.htm). Det er skægt at læse, hvordan den, der besvarer spørgsmålet, driller spørgeren lidt for spørgerens lidt elitære tone. :-)
30. oktober, 2005 kl. 11:32
Fr. Møller:
Jeg er fra Fyn, og jeg fryser altså PÅ fingrene. Når det altså er.
30. oktober, 2005 kl. 11:44
visitsen:
fryser om fingerne…
født i københavn, af jydske forældre, opvokset i nordvest sjælland
30. oktober, 2005 kl. 11:53
Randi:
Fryser om fingrene. Sjællandsk slægt, opvokset i Farum.
30. oktober, 2005 kl. 12:03
Rasmus:
Fryser OM fingrene …
Jeg er primært vokset op i København.
30. oktober, 2005 kl. 12:29
René:
Jeg fryser fingrene. Og ellers ikke mere pjat. Men jeg vil på den anden side ikke udelukke at mine forældre fryser om deres.
Fra Nordjylland, born and bred.
30. oktober, 2005 kl. 13:51
Patricia:
Fryser fingrene. Udlænding der har lært dansk i Randers. Men selv efter snart 8 år i København fryser jeg stadig fingrene, og tæerne… og næsen, faktisk. (og nej, jeg ved godt jeg ikke skruer dem af og putter dem i fryseren indtil de er frosne, men sådan er det bare)
30. oktober, 2005 kl. 15:25
Robert Piil:
http://groups.google.dk/group/dk.kultur.sprog/browse_frm/thread/51cac01e47971433?q=fryser+om+fingrene&hl=da&
Emnet har været diskuteret i gruppen adskillige gange.
30. oktober, 2005 kl. 17:06
Anonym:
Fryser om fingrene. Eller: mine fingre fryser. Ikke: jeg fryser fingrene – men gerne: jeg fryser isterningerne, eller bedre: fryseren fryser isterningerne. Københavner med københavnske forældre, midlertidigt ophold i Himmerland (Handest, 8 km syd for Hobro, 20 km nord for Randers) fra 1980 til 1995.
30. oktober, 2005 kl. 17:08
regitze:
hjemme hos os fryser manden fingrene og jeg fryser om. han er fra haarby på fyn og jeg døde af grin da han frøs første gang. men jeg giftede mig alliul med ham.
30. oktober, 2005 kl. 18:06
Birgitte:
Fra Fyn (eller næsten) – fryser PÅ fingrene.
30. oktober, 2005 kl. 21:21
tante lilla:
Tak for svarene :)
Det ser jo umiddelbart ud til at stemme meget godt overens med Dansk Sprognævns udlægning …
Bortset lige fra fyns PÅ
… “I fingrene”, anyone?
31. oktober, 2005 kl. 10:03
anonymus:
Man fryser om fingrene.
kh Københavner m. vestjyske forældre
31. oktober, 2005 kl. 12:18
Overgangspaven:
Jeg fryser om fingrene (altså ikke lige nu, men det hænder da. Hænder. Høh). Og jeg er fra det nordligste nordjylland.
02. november, 2005 kl. 23:23
Julie:
Om. Dem, der siger det uden, er jyder.
03. november, 2005 kl. 21:43
Hanne B. Stegemülller:
Hej
Jeg må sige, at jeg da helt klart fryser
1) Om fingrene.
2) Jeg er født i Hørsholm, vokset op så forskelligt som Skjern, Brande, Odense, Haarby og Bornholm :-)
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller
25. februar, 2006 kl. 00:06